Search

HØJESTERET HAR TALT Den 4. september sad jeg i Højesteret og fulgte sagen om en arabisk kvinde, der havde snydt sig til dansk indfødsret i 2015. I 2013 havde hun i ansøgningsskemaet nemlig afgivet en tro- og loveerklæring på, at hun ikke havde begået kriminelle forhold. I 2016 blev hun og ægtefællen imidlertid sigtet for at have udøvet grov vold mod sin på tidspunktet 4 årige datter. I 2017 blev hun og ægtefællen dømt for volden mod datteren. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold og dermed afgav en falsk erklæring til myndighederne. Spørgsmålet for Højesteret var, om frakendelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Højesteret har i dag stadfæstet, at hun frakendes sin danske indfødsret. Det glæder mig. Dommen er rigtig. Men efter min opfattelse bør loven ændres. Hvis en ansøger ikke opfyldte betingelserne, da Folketinget vedtog loven om indfødsret, bør indfødsretten anses for aldrig at være gyldigt erhvervet. Nullitet fra begyndelsen, ex tunc. Det bør skrives klart ind i indfødsretsloven og kommende love om indfødsrets meddelelse, så forventnings- og indrettelseshensyn ikke kan bruges til at fastholde en indfødsret opnået på et urigtigt grundlag. For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det er alene Folketinget, der efter grundlovens § 44, stk. 1, bestemmer, hvem der kan opnå dansk indfødsret. Sprogkravet og indfødsretsprøven bør samtidig skærpes markant. Ved min overværing af sagen i retten undrede jeg mig meget over, hvordan hun kunne opfylde sprogkravet og bestå indfødsretsprøven, når en arabisk tolk måtte oversætte hele retsmødet for hende. Højesteret bemærker da også i dommen, at hun kun forstår og taler dansk i meget begrænset omfang. For hvis hun efter 27 år i Danmark ikke kan begå sig på dansk, hvordan kunne hun så opfylde kravene for 12 år siden. Måske er der givet dispensation. Det mangler jeg fortsat svar på. Og det leder mig hen til, at det bør være sådan, at ansøgernes identitet kontrolleres biometrisk ved deltagelse i prøven, så myndighederne senere kan kontrollere, om den, der tog prøven, er den samme som den, der får udstedt et dansk pas. Men altså, vi bør bare lade være med at massedele vores indfødsret ud som bolsjer. Jeg minder om, at der pt. er over 19.000 ansøgninger om dansk indfødsret. Det er hovedrystende. #Indfødsret #Danmark #Rettigheder

Mød den 34-årige sudanesiske drabsmand Lual Yai Fayin Lual - også kendt som James Schmidt. I 2019 dræbte han de tre pensionister Eva Hoffmeister (82 år), Peter Jensen Olsen (80 år) og Inez Hasselblad (81 år). Lual Yai Fayin Lual fik livstid for drabene, men han er også tidligere dømt for andre grove forbrydelser. I 2011 blev han dømt for voldtægt af en 14-årig pige, samt voldtægtsforsøg og drabsforsøg på sin mors veninde. For de forbrydelser blev han idømt forvaring, men Højesteret omstødte dommen og idømte i stedet 7 års fængsel. #kriminalitet #retssystem #mord

Når menneskerettigheder og konventioner ikke gælder ofrene. En 32 årig mand er tiltalt for at have voldtaget en 14 årig pige på en bænk i en offentlig park i København. Han er endnu ikke dømt. I Gullestrup blev en 10 årig pige truet med kniv, bortført fra en legeplads og voldtaget. Gerningsmanden, en somalisk statsborger, blev i byretten idømt seks års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Vestre Landsret ændrede efterfølgende udvisningen til betinget udvisning. I 2026 befandt han sig stadig i Danmark, selv om hans opholdstilladelse ifølge Folketingets oplysninger var udløbet i 2021. Samme år blev han sigtet i en drabssag i Svendborg. I en anden sag blev en syrisk statsborger dømt for blandt andet grov vold, røveri, ulovlig tvang og vidnetrusler mod en 14 årig dreng. Volden stod på i omkring halvanden time og blev delvist filmet. Højesteret stadfæstede udvisningen, men med seks års indrejseforbud. Og i Viborg blev en syrisk kvinde dømt for vold mod sine fire børn gennem ni år. Børnene blev blandt andet slået, sparket og taget kvælertag på. En onkel blev dømt for grov vold. Anklagemyndigheden krævede udvisning, men begge fik i stedet en advarsel om udvisning. Så begynder diskussionen om proportionalitet, privatliv, familieliv og internationale konventioner. Alt sammen rettigheder, som selvfølgelig findes. Men der mangler noget i den debat. Hvor er proportionaliteten for barnet, der bliver voldtaget? Hvor er retten til et trygt familieliv for barnet, der bliver slået gennem ni år? Hvor er hensynet til den 10 årige pige, der bliver truet med kniv og voldtaget? Ofrene har også menneskerettigheder. Når konventionerne vejer tungere i debatten om gerningsmandens udvisning end hensynet til de børn, han har ødelagt livet for, har vi mistet proportionerne. #dkmedier #dkpol #menneskerettigheder #vold #børnsretter

Kan man snyde sig til dansk indfødsret? I fredags var jeg atter i Højesteret for at overvære en sag om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. I retten mødte en 47-årig palæstinensisk kvinde med tørklæde op med sin advokat Erbil Kaya. Det var en udfordring at følge retsmødet, da en arabisk tolk måtte oversætte hele mødet til arabisk for kvinden. Jeg forstod dog, at kvinden var kommet til Danmark i 1999 fra Libanon, aldrig har været på arbejdsmarkedet, ingen uddannelse har og er førtidspensionist. Hendes familie bor fortsat i Libanon, og dem besøger hun åbenbart hvert andet år. Kvinden har således kun været en udgift for det danske samfund. Det kvitterede vi i 2015 for med et dansk pas. Kun Dansk Folkeparti stemte imod. Omdrejningspunktet i sagen er, at kvinden som led i religiøs opdragelse havde mishandlet sin lille datter fra 2004 og frem til 2016 sammen med sin arabiske ægtefælle. En mishandling, der i 2017 førte til en dom på 6 måneders fængsel for grov vold. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret i 2013, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold, og dermed afgav en falsk erklæring på tro og love til myndighederne. Kvinden har dermed snydt sig til dansk indfødsret ved at lyve over for myndighederne. Da kvinden fik det sidste ord i retten, sagde hun på arabisk, at hun er uskyldig, og at der ikke er beviser for, at hun har gjort noget forkert. Efter retsmødet gik kvinden sammen med sin mand over til deres bil med handicapskilt i forruden. Jeg så ingen journalister fra de store medier i retten. Og jeg har heller ikke efterfølgende set ét medie omtale sagen. Derfor er det vigtigt for mig at møde op i disse sager, da jeg ellers er afskåret fra en masse oplysninger, der både er relevante for jer og for mig i mit arbejde som lovgiver. Jeg undrer mig virkelig over, hvordan i alverden man kan bestå en indfødsretsprøve for 12 år siden, hvis man efter 27 års bopæl i Danmark fortsat ikke kan begå sig på dansk og har brug for en arabisk tolk. I mit hoved er der noget, der ikke stemmer, og det er relevant for mig at undersøge nærmere. Og med hensyn til det juridiske spørgsmål om indfødsretten er løsningen ganske enkel: Indfødsretsloven bør ændres således, at en udlænding aldrig kan anses for at have erhvervet dansk indfødsret, hvis vedkommende ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget (ex tunc-nullitet). For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det vender efter min opfattelse Grundlovens § 44, stk. 1, på hovedet. For det er Folketinget, der skal beslutte, hvem der skal have dansk indfødsret. Den beslutning skal man ikke kunne tiltvinge sig ved snyd for derefter at lade domstolene reelt træffe den beslutning, som Folketinget aldrig ville have truffet på et korrekt grundlag. Hvis Folketinget har tildelt indfødsret på et urigtigt grundlag, fordi en person har fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, bør udgangspunktet derfor være enkelt: Indfødsretten blev aldrig gyldigt erhvervet. Sværere er det ikke. #indfødsret #justitsvæsen #Danmark

Højesteret se poprvé zabývá otázkou, zda může být bandekriminalita důvodem pro odebrání dánského státního občanství, v případě 29letého Tareka Osmana z Brabrandu, který si odpykává trest za vážné zločiny, ale dosud mu odebrání občanství bylo zamítnuto. #bandekriminalitet #statsborgerskab #Højesteret

En dengang 17-årig somalier som først voldtog og bagefter dræbte sin 13-årige ekskæreste fik kun 12 års fængsel. Anklagemyndigheden har dog sendt sagen i Højesteret med krav om forvarring - her kan man håbe Højesteretten skærper dommen. Men svar mig lige på hvordan man i første omgang ender med kun at få 12 års fængsel for voldtægt og drab på en 13-årig pige? #Retfærdighed #Voldtægt #Drab