BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#Opbakning
Ace 8h

Der skal nok komme rigeligt med muligheder for at komme med sin utilfredshed i aften. Men det skal aldrig være spillerne eller vores træner der skal råbes af, i nuværende situation. Det er hvad det er for dem, og det kommer aldrig til at hjælpe på noget, at de bliver gjort skydeskive. Så husk at indstille jeres sigtekorn rigtigt. Derfor, kom tidligt, kom op på din plads. Deltag og vis din opbakning til vores trup og træner, og er der brug for at komme af med utilfredshed, så vis den der. Ja, det er sikkert irriterende for dem, at se hvad der står på nettet, men det er på stadion, at vores stemme skal høres bedst. Vi ses i aften. #Fodbold #Opbakning #Træner

Så kan @oresundsbaron godt tage endnu en sejrsrunde. Professor Emeritus Martin Paldam siger nemlig det højt, som vi andre godt har fornemmet: Effekten af ulandsbistanden er begrænset. Penge, der går til at opbygge demokrati og bekæmpe korruption, er stort set spildte. De virker ikke. Nødhjælp virker derimod. Støtten til den ineffektive ulandsbistand er faldende i befolkningen. Det er i det lys, man skal se Udenrigsministeriets oplysnings- og engagementspulje. Det er ren propaganda for at sikre, at befolkningen fortsat støtter ulandsbistanden uanset, at den ikke virker efter hensigten. Interviewet med Martin Paldam bringes i Berlingske i dag (uddrag): "Når staten bruger millioner af udviklingskroner på oplysning, så handler det om at retfærdiggøre over for danskerne, at man bruger milliarder med en tvivlsom effekt. Det mener professor emeritus i økonomi, der kalder udskældt pulje for "statens interne reklamebureau." "Martin Paldam er professor emeritus i økonomi på Aarhus Universitet, hvor han i 50 år gennem sin forskning har beskæftiget sig med effekten af dansk udviklingsbistand - en effekt, der ifølge økonomen har vist sig at være begrænset. Nu kritiserer han, at der bliver brugt millioner af kroner på oplysningsindsatser, fordi pengene ifølge ham lige så godt kunne have gået til nødhjælp. »Hvis det var en privat virksomhed, ville man kalde det for et reklamebudget, men siden det er en offentlig virksomhed, kalder man det for oplysning. Det er statens interne reklamebureau,« siger han om de udviklingskroner, der hvert år går til udviklingsbistand." Dødsstødet fra Martin Paldam sættes ind her: "Martin Paldam fremhæver, at det oprindelige formål med udviklingsbistanden var at bekæmpe fattigdom, og han påpeger, at de penge, der går til eksempelvis nødhjælp, fungerer effektivt. Omvendt viser hans egen forskning, at det er vanskeligt og ineffektivt at bruge udviklingsbistand til at opbygge demokrati og at bekæmpe korruption. Samtidig er han kritisk over for de dele af udviklingsbistanden, der bruges herhjemme til eksempelvis oplysning, selv om han godt kan finde en mulig forklaring på, hvorfor politikerne kan se en fidus ved at poste penge i den omtalte oplysnings- og engagementspulje. »Målet er at skabe øget folkelig opbakning til udviklingsbistanden, og hvis der er folkelig opbakning, så er der også politisk opbakning,« vurderer Martin Paldam. Mener du virkelig, at vi bruger mange penge på oplysning, fordi det ellers kan være svært for politikere at retfærdiggøre det samlede beløb, der bruges på udviklingsbistand? "Ja." #dkpol https://t.co/1937uK3jdD #udviklingsbistand #nødhjælp #dkpol

Heldigvis oplever jeg en overraskende stor opbakning i mit arbejde (nok delvist fordi, der er en kraftig selvselektion i hvem der følger mig), men det sker ret tit, at mere familien-danmark orienterede mennesker kommenterer på mine aktiviteter - særligt på Facebook. Det er jeg sådan set rigtigt glad for, for det betyder, at mine opslag og mine videoer når længere ud end the usual suspects. Mine haters er forunderligt ureflekterede og deres indvendinger består oftest af ren mudderkastning. De der overfladisk begrunder kritikken mener "at jeg er gået over stregen", "at jeg er hykler, når jeg går ind for privatliv og samtidig afslører politikeres telefonnumre osv". Det er dog aldrig rigtig lykkes mig for alvor at få kritikerne til at kvalificere, hvorfor jeg ikke må gøre mild modstand mod klare og tydelige statslige overgreb. Min analyse er, at de pågældende simpelthen taler ud fra ren og skær utænkende konformitet - altså at de til enhver tid vil slå ned på folk, der ikke følger strømmen. Det er den slags mennesker, der sandsynligvis ville angive modstandsfolk under krigen. For når jeg engang imellem vil have dem til at forklare, hvorfor man ikke må gøre modstand mod mistankeløs overvågning og udsigten til, at PET uden offentlig grund eller domstolskontrol må iføre folk fodlænker, eller løbende følge med i, hvad du snakker med din læge om, nægter de simpelthen at svare. Jeg er en dummer en, fordi jeg er en dummer en. Konformitet og tanketomhed er virkelig magthavernes bedste venner. #modstand #privatliv #konformitet

Dansk Folkeparti er for alvor tilbage! I er simpelthen for vilde, venner! I en spritny måling får Dansk Folkeparti hele 12,4% af stemmerne. Dermed er vi Danmarks næststørste parti og det ubetinget største blå parti i Folketinget. Det er jeres fortjeneste. Og jeg er evigt taknemmelig for, at I altid er med os. Vi er de eneste, der kan igangsætte hjemsendelser, sænke priserne og genetablere familien som samfundets hjørnesten. Og det er præcis derfor, de andre partier er bange for os. Fordi vi vil gøre alt det, de ikke selv evner. Tusind tak for al den opbakning jeg og Dansk Folkeparti har fået de sidste mange dage. Det her er kun begyndelsen. #DanskFolkeparti #Politik #Danmark

Det er en gigantisk skandale, hvad der foregår i Spanien lige nu, hvor marokkanske lykkeriddere vælter ind over grænsen. Fuld opbakning til at smide Spanien ud af Schengen, når de ikke har bedre styr på deres grænser! Jeg kan forstå, at Morten Bødskov “overvåger” situationen, men der skal handling til. #dkpol #dkmedier #Europa #Migration #Sikkerhed

Amnesty International har mistet sin relevans og blevet woke-joke. I 1998 skrev jeg et kapitel i bogen "Flammer for frihed", hvor jeg roste Amnesty International for at kæmpe imod dødsstraf og for at støtte samvittighedsfanger, der ikke advokerede for politisk vold. Fx afviste Amnesty International i slut 1960erne at erklære den fængslede Nelson Mandela som en samvittighedsfange i Sydafrika, fordi han advokerede for voldelig opstand. Amnesty International blev grundlagt af den britiske advokat Peter Benenson, der i begyndelsen af 1960erne læste en artikel om to studenter i det dengang fascistiske Portugal. De 2 studenter fik en fængselsdom på 7 år, fordi de på en offentlig plads skålede for friheden. Det blev den britiske advokat så rystet over, at han skrev et åbent brev til forsiden af The Observer, hvor han opfordrede læserne til at støtte disse "samvittighedsfanger". Den massive opbakning førte til stiftelsen af Amnesty International. Organisationen opnåede hurtigt bred international anerkendelse og respekt. MEN meget har ændret sig de senere år - desværre. Der er nærmest sket en "fjendtlig overtagelse" af organisationen - af den yderste venstrefløj og woke-ekstremisme. Amnesty International er blevet en blandt mange andre venstrefløjs-politiske NGO'er. Kampen mod dødstraf, tortur, politiske- og samvittighedsfanger fylder mindre og mindre, mens venstrefløjens mærkesager fylder mere og mere. "Det virker, som om Amnestys ledelse er gået moralsk konkurs," skrev den britiske forfatter Salman Rushdie, da organisationen for nogle år siden allierede sig med nogle ex-Guantanamo-fanger, der solidariserede sig med talibanerne i Afghanistan. De sidste par år har organisationen skiftet fokus fra universelle borgerlige frihedsrettigheder til identitetspolitik og "woke"-dagsordener, der tilgodeser aktivistiske grupper og driver en polariserende, woke kulturkamp i Vesten. I 2025 kørte organisationen en stor landsdækkende kampagne mod "hadtale". Ifølge Amnesty International er det "hadtale" at sige, at der kun findes to køn. Forfatteren bag Harry Potter-universet, J.K. Rowling, har længe været en højlydt kritiker af woke-kønspolitik. Forfatteren holder fast i, at der findes to biologiske køn, og at woke-kønspolitik er skadeligt for kvinders rettigheder. I 2022 stiftede hun et støttecenter (Beira's Place) for ofre for seksuel vold i Edinburgh, hvor kvinder modtager gratis støtte og rådgivning, hvis de har været udsat for seksuel vold. I en ny rapport stemplede Amnesty International støttecentret for "anti-rettighedsaktør", fordi centret ikke tilbyder hjælp til transkønnede. Det har givet bagslag og mødt massiv kritik i Storbritannien, at Amnesty International har måttet trække rapporten tilbage. Det er ikke første gang Amnesty International rammer ved siden af skiven. Og desværre bliver det nok heller ikke sidste. Amnesty international, æret være dit minde. Foto. Berlingske #dkpol #dkmedier #amnestyinternational Se mindre #amnestyinternational #ytringsfrihed #politiskaktivisme