Search

Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også genskabe Mette Frederiksens slettede SMS’er. Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også lave et ordentligt ejendomsvurderingssystem. Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også stoppe væksten i antallet af statslige bureaukrater. Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også screene for antidemokratiske holdninger. Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også tilbyde danskerne den nyeste og mest effektive kræftmedicin. Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også sænke verdens højeste skattetryk. Fortsæt gerne listen. #Danmark #Politik #Samfund

Siden år 2000 har Danmark kun skabt 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. 🇩🇰 62 % af dem har allerede valgt at forlade os. 🇸🇪 I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 %. 🇫🇮 I Finland er det 0 %. I 2022 og 2023 ville vi endda have haft negativ BNP-vækst, hvis det ikke havde været for medicinalindustrien. Det giver desværre god mening. For det er primært fortidens erhvervssuccesser, der opretholder Danmarks økonomi. Vores høje skattesatser og unødige bureaukrati gør nemlig, at det praktisk talt ikke længere kan betale sig at være en af dem, der bidrager mest til fællesskabet. Hvis man er en af de personer, der knokler for at skabe noget stort, kan jeg godt forstå, at man vælger at flytte ud af Danmark. Og de her driftige ildsjæle skal sgu nok klare sig - selvom det ikke burde være nødvendigt for dem at flygte til et andet land. Det er fortrinsvis alle os andre, det ender med at gå udover. Udviklingen går hurtigere, end man skulle tro. Og hvis vi ikke får vendt skuden, kommer vi alle til at blive markant fattigere. #Danmark #Økonomi #Innovation

Vil du helst være verdens rigeste mand for 100 år siden eller en kontanthjælpsmodtager i dagens Danmark? For 100 år siden var verdens rigeste mand oliemagnaten John D. Rockefeller, hvis formue på et tidspunkt udgjorde svimlende 3 pct. af USA’s BNP. Men hvis Rockefeller fik en bakterieinfektion, kunne han dø, da penicillin endnu ikke var taget i brug. Og hvis han fik kræft, ville uheldet være ude, da der endnu ikke fandtes kemoterapi. Han kunne ikke flyve til den anden side af kloden på ret få timer, slå al verdens viden op på internettet eller anvende en smartphone med mere regnekraft end de computere, der senere skulle sende mennesket til månen. De fattigste 1 % i dagens Danmark lever på næsten alle parametre bedre liv end de rigeste 1 pct. i både Napoleons Frankrig eller Christian d. 4’s Danmark. Det skyldes økonomisk vækst. Men i dag forbinder mange stadig økonomisk vækst som noget, der alene relaterer sig til unødvendigt og overfladisk forbrug. De tror, det fortrinsvis handler om fladskærme, større biler eller dyrere ferier. Og den slags er selvfølgelig helt legitimt! Men økonomisk vækst er først og fremmest historien om, hvordan menneskeheden har overvundet sult, sygdom, armod, elendighed og fattigdom. Økonomisk vækst er medicinske gennembrud og de teknologiske fremskridt, som gør, at selv dagens fattigste danskere faktisk har mulighed for at leve virkelig gode liv. Derfor er det afgørende, at vi ikke lægger beslag på væksten. For også fremtidens danskere fortjener, at verden bliver til et endnu bedre sted. #ØkonomiskVækst #Sundhed #Livskvalitet

Hvor mange alarmklokker skal ringe, før regeringen dropper deres momshelvede? 17.400.000.000 kroner om året. Så meget kommer regeringens momseksperiment at koste statskassen. Det fremgår af skatte- og vækstministerens eget svar til Folketinget. Det er det dyreste forslag i hele regeringsgrundlaget - dyrere end selskabsskattelettelsen, gratis tandlæge til udsatte og gratis bus, tog og metro til unge. Tilsammen. For de penge kunne man finansiere Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie. For vi vil naturligvis give danskerne en skattelettelse i bunden, som kan mærkes på lønsedlen, i stedet for at håbe på, at en momslettelse finder vej gennem producenter, grossister og supermarkeder - hvilket en stort set enig økonomstand advarer mod. Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor det er bedre end at skabe et momssystem, hvor staten først skal finde ud af, om hundemad er mad, om ketchup er momsfrit, fordi der er tomat i, eller om pommes frites er en grøntsag. Oveni kommer bureaukratiet. Dansk Industri har vurderet, at differentieret moms kan koste virksomhederne op mod 4 mia. kr. om året i ekstra administration og kontrol, afhængigt af model. Og det bliver endnu mere tragikomisk. For ministeren har nu ladet forstå, at restauranterne ikke bliver momsfritaget. Hvis regeringen fastholder den afgrænsning, kan tomaten i Netto altså blive momsfri, mens tomatskiven i burgeren på en restaurant fortsat pålægges moms. Kuk-kuk. Den slags bureaukrati har andre lande rigelig dårlige erfaringer med. I Storbritannien kan en kold takeaway-sandwich være momsfri, mens den som udgangspunkt bliver fuldt momspligtig, hvis den bliver ristet og solgt varm. Spiser man den på stedet, er den også momspligtig. Og i Tyskland opgav man fra 1. januar i år netop den skelnen mellem mad, der spises på restauranten, og mad, der tages med hjem eller leveres. Ikke af ideologiske grunde, men fordi grænsedragningen i praksis skabte bureaukrati og konkurrenceforvridning. Tyskerne har med andre ord lige skrottet præcis den afgrænsning, regeringen nu er ved at indføre i Danmark. Og ikke nok med at en stort set enig økonomstand advarer mod regeringens diffentierede moms, selv socialdemokratiske økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, har nu også kraftigt kritiserer regeringens forslag. Så drop nu bare det momscirkus. Sæt skatten ned på arbejde, og lad danskerne beholde deres egne penge. Vi kan godt. #Danmark #Skat #Økonomi

Martin Sahlertz bliver Chief Commercial Officer i Brøndby IF. Som CCO får han det samlede ansvar for klubbens kommercielle strategi og forretningsudvikling med målet om at skabe langsigtet og bæredygtig vækst for Brøndby IF. Sahlertz har de seneste to år siddet som Director of Sales & Business Development. 🔗https://t.co/u5k4QxbWn2 #BrøndbyIF #Sport #Ledelse

Da shiamuslimer i 1996 for første gang offentligt markerede Ashura i Danmark, deltog 50 mennesker. I 2009 deltog der 3000. I 2026 - 30 år efter det hele startede - var der 18.000 deltagere. Den slags væksttal kan gøre en eventkoordinator helt grøn af misundelse. Well done. https://t.co/XPiPZcsfRV #Ashura #Danmark #Vækst

Det er respektløst, når Lars Løkke Rasmussen endnu en gang åbner for at afskaffe retsforbeholdet. For ti år siden sagde danskerne nej. Et klart nej. Alligevel bliver vi igen mødt af politikere, der tilsyneladende ikke forstår betydningen af et demokratisk svar, hvis de ikke bryder sig om resultatet. For nylig foreslog Moderaterne også, at danskerne skulle stemme om euroen igen. Hvor mange gange skal man sige nej, før et nej gælder? Jeg mindes ikke, at vi nogensinde er blevet spurgt igen, når danskerne har sagt ja til mere EU. Det kunne ellers være relevant nok. Erfaringen viser, at vi gang på gang har købt katten i sækken, når magt er blevet flyttet fra Danmark til Bruxelles. Retsforbeholdet handler ikke om teknik. Det handler om, hvem der skal bestemme. Udlændingepolitikken er en af de mest afgørende politiske spørgsmål overhovedet, og beslutningerne skal naturligvis træffes af danskerne selv – ikke af embedsmænd og politikere i Bruxelles. Samtidig rejser det et større spørgsmål om EU’s udvikling. I årtier har EU lovet velstand, vækst og styrke. Resultatet er et Europa, der sakker stadig længere bagud økonomisk. Mens USA og store dele af Asien har accelereret, har EU gjort regulering, bureaukrati og centralisering til sine vigtigste vækstområder. Vi ser konsekvenserne overalt: faldende konkurrenceevne, svag innovation, stigende gæld og en økonomi, der ikke længere kan følge med verdens mest dynamiske lande. Europa risikerer at ende som et frilandsmuseum for velhavende amerikanske og kinesiske turister, mens vækst, teknologi og investeringer flytter andre steder hen. Derfor er det afgørende, at danskerne fortsat har det sidste ord. Det har været en styrke ved vores grundlov, at suverænitet kun kan afgives med folkets accept. Men den regel giver kun mening, hvis politikerne også respekterer et nej. #Demokrati #EU #Suverænitet