BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#hverdag

Fedt. Både jeg og min hustru skal betale mere i skat pga. skattefrysningen. Vi skal også betale mere i afgifter på vores benzinbil og mere for benzinen til den. Til vores elbil skal vi også betale mere for strøm - og hvis vi vil skifte benzinbilen ud med endnu en elbil, så skal vi også betale højere afgifter på dén. Vores helt alm. hverdagsprodukter bliver dyrere og dyrere pga. mærkelige afgifter, vores strøm, vand og varme herhjemme bliver også dyrere og dyrere. Lige om lidt fylder vores ældste datter 18. Hun er sat lidt anderledes sammen i hovedet end de fleste, så hvis hun går i skole hele dagen, så er hun så ristet at hun i hvert fald ikke tage på arbejde bagefter. Men fordi at min hustru og jeg tjener mere end 700-ét-eller-andet-tusinde om året, så er det adieu til SU. Medmindre altså at hun flytter hjemmefra, hvilket hun overhovedet slet ikke er klar til. Når hun fylder 18 år forsvinder børnechecken. Yes, det er self. fair nok, da hun ikke længere er et barn. Det er så her at SU’en ville komme ind i billedet, fordi hun med nogle af de penge ville kunne betale for at bo hjemme. Kommer hun så ikke til at kunne. Så igen en defacto skattestigning til mig. Samtidigt lever jeg selv med bivirkningerne af at jeg, på trods af den røvfuld penge jeg hver måned sender til skattefar, som med alle regeringens skatte- og afgiftsstigninger kun bliver større og større fremover, modtager en elendig behandling af en udsultet psykiatri. Er efterhånden der hvor jeg har svært ved at finde noget som helst positivt i fremtiden. #Skat #Afgifter #Økonomi

Dansk Folkeparti indkalder nu folketinget til hastedebat. Bagruden er enkel: Dieselprisen har nået sit højeste niveau nogensinde, og benzinprisen er også banket voldsomt i vejret. Det rammer pendlere, børnefamilier, håndværkere, landmænd og alle andre danskere, der er afhængige af bilen. Regeringen har dumpet fuldstændigt i håndteringen af sagen. Mens priserne stiger, foretager regeringen sig ingenting og statskassen fortsætter med at score kassen på danskernes nødvendige transport. Det er en eklatant skandale! Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel. Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker. Derfor tager jeg nu initiativ til at samle opbakning blandt Folketingets partier til en hastedebat. Derefter vil vi hurtigst muligt genfremsætte vores forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel. For der findes en løsning. Det er ingen naturlov, at priserne skal være så svimlende høje. Det kræver blot en regering og et flertal i Folketinget, som vil sætte almindelige danskeres hverdag før statens afgiftsindtægter. Det kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti er i arbejdstøjet. Vi er klar til at gøre noget ved det! #Benzinpriser #Dieselpriser #Hastedebat

Danske Gymnasier vil sætte en stopper for puttefester. Sådan lyder det fra formand, Maja Bødtcher-Hansen. Således skæres endnu en skive af salamien. Den danske kultur må bøje og trække sig i støvet for den nye herskerkultur med knive, overfald, voldtægter og mord til hverdag. Hvorfor? Ja, fordi det er lettere at lave forbud på forbud end at tage fat om problemets rod. Problemet forsvinder bare ikke. Det vokser sig større. Og det vil kræve flere skiver af salamien. #remigration #danskultur #samfund #uddannelse

Det er vildt at tænke på, at den her artikel i Berlingske kun er lidt over et halvt år gammel. Dengang var der et folketingsvalg lige om hjørnet, og LA var det eneste parti som havde modet til at sige det højt, som mange andre partier vidste var sandt: Differentieret moms er en bureaukratisk og ineffektiv måde at styrke danskernes hverdagsøkonomi. Nu er folketingsvalget forbi - og det er opløftende og opmuntrende, at LA ikke længere står helt alene. Regeringens klart dyreste forslag er blevet den største tabersag siden afskaffelsen af Store Bededag! Journalisterne kan ikke opstøve én ordfører, der vil forsvare galskaben. Men vi fortsætter kampen. Lad os nu bare sænke skatten og gøre de første 5.000 kr. skattefri. Det kan vi gøre helt uden byrder og bureaukrati, og vi kan gøre det i morgen. Vi kan godt. #politik #skatter #økonomi

Søren Hansen Jul 30

Nu skælver boblen for alvor. Lea Korsgaard, en af de mere anerkendte skikkelser i det venstreorienterede journalistmiljø, som mange på DR har set op til, sidder pludselig hos Clement Kjærsgaard og indrømmer, at hun i årevis har levet i en verdensfjern illusion om indvandringens konsekvenser. Hun har ikke selv mærket dem i hverdagen. Hun har støttet Politikens kritik af den stramme linje. Og hun har været en del af den mediekultur, der systematisk har afvist al fornuftig bekymring som racisme. Nu har virkeligheden nået hende. Nu kan hun pludselig tale om kultur, om udvisning af kriminelle uden statsborgerskab og om, at man faktisk må stille krav til danske værdier. Det er ikke bare en privat erkendelse. Når en central figur fra det progressive mediesegment åbent lægger afstand til den gamle doktrin midt på DR, så er det et jordskælv indefra. Et rystelse, som selv de mest hårdkogte venstreradikale journalister i huset må kunne mærke. Boblen er ikke bristet endnu. Men den skælver, og det er på tide. #Indvandring #Mediekultur #Politik

Magnus Schäfer Hansen er 21 år og født med hudsygdommen Ichthyosis-Bullosa. Han holder sygdommen i skak med en fed creme til 4.000–5.000 kroner om måneden. Hele sit liv boede Magnus i Lemvig Kommune, som betalte for cremen. Sidste år flyttede han til Struer, og her har kommunen nægtet at betale. Med den begrundelse, at ”sygdommen ikke har tilstrækkelig negativ påvirkning på hans hverdag”. Magnus’ læge kalder behandlingen ”Livsnødvendig på samme måde, som når en diabetespatient skal have insulin”. Skatteborgerne i Danmark betaler verdens højeste skatter. Til gengæld forventer vi, at velfærdsstaten træder til, når der er brug for det – især når lægen ordinerer en livsnødvendig behandling. Men ud af sit samlede budget på 1.672.800.000 kroner kan Struer Kommune altså ikke finde 60.000 om året til Magnus. Det svarer til 0,036 promille af budgettet. Fire hundrededele af en promille. Alle kan finde så lille et beløb et andet sted – hvis viljen til at prioritere er der. @Skattebetalerne arbejder for mere sparsommelig respekt for skatteborgernes penge og skarpere prioritering. Velfærdsstaten SKAL være der for borgere som Magnus. https://t.co/dcUi6JxTgo #Velfærd #Sundhedspolitik #Socialretfærdighed

Mikkel Bjørn Jul 26

ULANDSBISTAND TIL LANDE, DER UDNYTTER OS? NEJ TAK! Danske skattekroner skal bruges på at forbedre hverdagen for danskerne - ikke sendes til korrupte regimer i Mellemøsten og Afrika, der modarbejder vores interesser og udnytter vores naivitet. https://t.co/stFpRYNRaT #Danmark #Skat #Udenrigspolitik

Endnu en afgift. Endnu en regning til danskerne. Regeringen overvejer nu at indføre en kørselsafgift. Det er grundlæggende den forkerte vej at gå (ja, eller køre). Danskerne betaler allerede dyrt for at have og bruge en bil. Alligevel er regeringens svar igen-igen-igen at opfinde en ny afgift, som gør det endnu dyrere at passe sit arbejde, hente sine børn og få hverdagen til at hænge sammen. Det afslører en regering, der igen er ude af trit med helt almindelige danskeres virkelighed. Mens familierne mærker stigende priser og et voksende pres på privatøkonomien, leder regeringen efter nye måder at kræve flere penge op. Vores opgave som politikere bør være at gøre det lettere og billigere at være dansker, ikke at lægge endnu en byrde på dem, der allerede betaler rigeligt. Danmark har ikke brug for flere afgifter. Danmark har brug for, at det bliver billigere at være dansker. #Danmark #Økonomi #Skatter

Mads Strange Jul 8

"Det er et ulovligt kartel og kan give fængselsstraf". Sådan lyder det fra en lektor i konkurrenceret om Jakob @engelschmidt s differentierede moms. Skatteministeren har nemlig beordret detailbranchen ind til et møde, hvor de har siddet og aftalt deres priser. Problemet er bare, at dét er ulovligt. Så hvad foregår der? Jeg tror, det handler om, at ministeren udmærket godt selv ved, at den differentierede moms ikke vil virke. Så sent som i januar argumenterede han endda selv imod det, og den økonomiske overvismand har udtalt, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". Men Skatteministeren insisterer alligevel på at indføre det. Og når eksperimentet så ender med at mislykkes - og danskerne ikke får billigere forbrugerpriser - kan han pege fingre af branchen, lade dem tage skylden og slippe for selv at stå på mål for fiaskoen. Tænk, at man med åbne øjne er villig til at brænde så mange milliarder skattekroner af, når man godt selv ved, at det bare er symbolpolitik, der ikke giver danskerne en bedre hverdag? I Liberal Alliance kommer vi til at forfølge den her sag. #politik #økonomi #forbrugerret

FINANSVERDENEN ER VED AT RIVE DANMARKSKORTET I STYKKER. JEG NÆGTER AT ACCEPTERE ET DANMARK DELT OP I A- OG B-POSTNUMRE. Jeg er oprigtigt bekymret for, at Danmark bliver delt mere og mere op. Ikke kun i ord, men som en direkte konsekvens af politisk handlingslammelse. Vi ser det, når skoler, banker og offentlige arbejdspladser forsvinder fra landdistrikterne. Vi ser det, når den kollektive trafik bliver dårligere. Og nu ser vi det også, når helt almindelige danskere ikke længere kan få et almindeligt realkreditlån, fordi de ønsker at bo uden for de største byer. I stedet bliver de henvist til dyrere prioritetslån, som kan koste mange tusinde kroner ekstra om året. Det er uacceptabelt. For mig er det en politisk ambition, at der skal bo danskere i hele Danmark. Jeg hader at se de spøgelsesbyer, der desværre skyder op i dele af landet. Det skal ikke være mindre værd at bo i Vestjylland, på Lolland, Mors, Bornholm eller i de mange landsbyer, som holder Danmark sammen. Ingen skal straffes økonomisk, fordi de ønsker et liv uden for storbyen. Netop nu er finansverdenen med til at rive Danmarkskortet i stykker. Når adgangen til den billigste boligfinansiering afhænger af postnummeret, vokser uligheden mellem land og by. Det rammer familierne, lokalsamfundene, erhvervslivet, skolerne og foreningslivet. Hver gang det bliver sværere at bosætte sig uden for de store byer, bliver det også sværere at holde liv i det Danmark, der producerer vores fødevarer, skaber arbejdspladser og bærer en stor del af vores kultur og historie. Politikerne har alt for længe svigtet landdistrikterne. Centralisering, lukning af lokale tilbud og dårligere vilkår har gjort hverdagen mere besværlig. Nu ser vi endnu et eksempel på, at almindelige danskere bliver taberne. Hvis finansverdenen ikke selv kan sikre rimelige vilkår for danskerne – uanset hvor de bor – så må Folketinget gribe ind. Et postnummer må aldrig afgøre, om man kan få en fair finansiering af sit hjem. #Danmark #Landdistrikter #Ulighed

Hahahahaha. Dagens nyhet. Deilig. Talk the talk, walk the walk Bokstavelig talt. https://t.co/WmLmy3wLCr #humor #nyheter #hverdag