Search

Så er det nu vi skal afskaffe den forhadte registreringsafgift helt! Statens indtægt er stort set forsvundet på grund af de ofte afgiftsfrie elbiler, så det koster nærmest ingenting, at fjerne afgiften helt - for alle biler. Fordelen vil være en massiv lettelse i bureaukratiet i både staten og for mange virksomheder samt øget salg og momsindtægter af gode, moderne, sikre og miljøvenlige biler. Statens provenue er nu så lille at det bestemt er muligt, at der vil være et økonomisk plus i sparede lønudgifter, bureaukrati og positive effekter af mere sikre biler med højere momsgrundlag. Fjern registreringsafgift nu! (Link uden betalingsmur i første kommentar) #registreringsafgift #elbiler #økonomi

Hvad er ATPs største udenlandske aktie? Nvidia? Google? Nej, ATPs største udenlandske position er det islandske medicoselskab Embla Medical (!!). Du og jeg ejer gennem ATP aktier for over en halv milliard kroner i Embla, der laver proteser til f.eks. arme, ben og knæ. Men hvorfor hulen er ATPs største udenlandske aktieposition et islandsk medicoselskab? Kan netop dette selskab, som rent praktisk har hovedsæde på Island, men som er børsnoteret i Danmark, noget helt særligt? På den ene side skal man jo som investor eje bidder af mange forskellige virksomheder, hvis man skal sprede risiko. I den forstand kan det godt give mening. På den anden side virker det fuldstændig ude af proportioner, at ATP satser næsten 600 millioner kroner på et islandsk selskab. ATP ejer omkring 5 procent af selskabet, der har en markedsværdi på blot 11 mia. kr. Har Embla så klaret sig ekstraordinært godt? Nej. Embla er nede ni procent for året. Til sammenligning er de danske aktier oppe knap fem procent og de amerikanske aktier er oppe 12 procent. Embla har været pivelendige. Embla har over de seneste fem år tabt 40 procent af aktiekursen. Men nogle sats vinder man på, mens man taber på andre, vil ATP sige. Men dels er det fuldstændig bizart, at ATP satser så mange penge på ét islandsk selskab og dermed tager et meget stort sats. Og dels er det jo pointen med kritikken af ATP: ATP skal IKKE lave de her risikabel aktiebets, hvor de aktivt forsøger at slå markedet og udvælger deres egne vindere efter en eller anden logik, som ingen forstår. Hvorfor er man endt med at satse så mange penge på et selskab, der har en markedsværdi på størrelse med Jeudan? Danskerne vil være langt bedre tjent med, at vi skærer hele fedtlaget af ATPs højtbetalte aktieeksperter fra. ATP kan ikke og skal ikke forsøge at slå markedet. ATP skal i stedet helt overvejende investere i brede, billige ETF'er, der følger et bredt aktieindeks. Og ATP's største aktieposition må aldrig nogensinde være et islandsk selskab med en markedsværdi på 11 milliarder kroner. #ATP #investering #aktier

https://bjarnekimpedersen.blogspot.com/2026/09/03092026-russiske-angreb.html 03.09.2026 RUSSISKE ANGREB Angreb på Tyskland det er godt den tyske regering endelig siger hvem der angreb Leipzig Halle. Men det er jo ikke første gang Tiergartenmordet på Zelimkhan Khangoshvili var også et direkte angreb Morderen sendte I tilbage til Putin. I sendte stadig ingen Taurus til Ukraine. DHL Leipzig pakkerne der brændte og fragtflyene. Strømangrebene togangrebene bomber mod banegård. I har ukrainere på anklagebænken men de skyldige i Nordstream er jeres gammelkanslere Schröder og Merkel og den gamle Stasi mand Warnig. De burde blive prøvet ved en domstol for undergravende virksomhed mod Forbundsrepublikken Tyskland Og nej Merkel I klarede det ikke det russiske migrant angreb og nu er den tyske ossibefolkning ved at stemme AfD til magten. Jeg glæder mig til "Babylon Berlin”

Vi vil have danskproducerede fødevarer! Danske kartofler. Danske jordbær. Dansk kød. Men regeringens foreslåede kvælstofregulering i L 5 vil få alvorlige konsekvenser for landbruget. Derfor bar mange fremmødte foran Christiansborg i dag kasketter med budskabet »Fyret af staten«. For det er det, der kommer til at ske, hvis regeringen får vedtaget loven på torsdag. Man smadrer landbruget, landdistrikterne og tager levebrødet fra familier, som har opbygget virksomhederne gennem generationer. Med loven vil landmændene blive tvunget til at friholde op mod halvdelen af deres areal. Og hvad skal der så ske? Enten drejer landmændene nøglen om. Eller også skal bankerne holde hånden under bedrifter, der ikke længere kan drives rentabelt. Eller også ender staten med at skulle betale erstatninger for indgreb, der får karakter af ekspropriation. Udfaldet er færre danske kartofler, højere produktionsomkostninger, dyrere fødevarer for forbrugerne og øget import fra lande som Egypten. Jeg vil ikke have egyptiske kartofler. Jeg vil have danske. Og ja, selvfølgelig skal vi passe på vores drikkevand, fjorde og have. Men hvis konsekvensen bliver, at dansk fødevareproduktion stopper og flyttes til udlandet, så er metoden forkert. Helt forkert. Derfor stemmer jeg naturligvis imod gødskningsloven L 5 på torsdag. #dansklandbrug #fødevarer #landdistrikter

Så kan @oresundsbaron godt tage endnu en sejrsrunde. Professor Emeritus Martin Paldam siger nemlig det højt, som vi andre godt har fornemmet: Effekten af ulandsbistanden er begrænset. Penge, der går til at opbygge demokrati og bekæmpe korruption, er stort set spildte. De virker ikke. Nødhjælp virker derimod. Støtten til den ineffektive ulandsbistand er faldende i befolkningen. Det er i det lys, man skal se Udenrigsministeriets oplysnings- og engagementspulje. Det er ren propaganda for at sikre, at befolkningen fortsat støtter ulandsbistanden uanset, at den ikke virker efter hensigten. Interviewet med Martin Paldam bringes i Berlingske i dag (uddrag): "Når staten bruger millioner af udviklingskroner på oplysning, så handler det om at retfærdiggøre over for danskerne, at man bruger milliarder med en tvivlsom effekt. Det mener professor emeritus i økonomi, der kalder udskældt pulje for "statens interne reklamebureau." "Martin Paldam er professor emeritus i økonomi på Aarhus Universitet, hvor han i 50 år gennem sin forskning har beskæftiget sig med effekten af dansk udviklingsbistand - en effekt, der ifølge økonomen har vist sig at være begrænset. Nu kritiserer han, at der bliver brugt millioner af kroner på oplysningsindsatser, fordi pengene ifølge ham lige så godt kunne have gået til nødhjælp. »Hvis det var en privat virksomhed, ville man kalde det for et reklamebudget, men siden det er en offentlig virksomhed, kalder man det for oplysning. Det er statens interne reklamebureau,« siger han om de udviklingskroner, der hvert år går til udviklingsbistand." Dødsstødet fra Martin Paldam sættes ind her: "Martin Paldam fremhæver, at det oprindelige formål med udviklingsbistanden var at bekæmpe fattigdom, og han påpeger, at de penge, der går til eksempelvis nødhjælp, fungerer effektivt. Omvendt viser hans egen forskning, at det er vanskeligt og ineffektivt at bruge udviklingsbistand til at opbygge demokrati og at bekæmpe korruption. Samtidig er han kritisk over for de dele af udviklingsbistanden, der bruges herhjemme til eksempelvis oplysning, selv om han godt kan finde en mulig forklaring på, hvorfor politikerne kan se en fidus ved at poste penge i den omtalte oplysnings- og engagementspulje. »Målet er at skabe øget folkelig opbakning til udviklingsbistanden, og hvis der er folkelig opbakning, så er der også politisk opbakning,« vurderer Martin Paldam. Mener du virkelig, at vi bruger mange penge på oplysning, fordi det ellers kan være svært for politikere at retfærdiggøre det samlede beløb, der bruges på udviklingsbistand? "Ja." #dkpol https://t.co/1937uK3jdD #udviklingsbistand #nødhjælp #dkpol

Prøv at tjek de her fjolsers posthistorik - man mærker desperationen, nu hvor de er fornemmer der kommer en konsekvens. Find dem i det citerede tweet. Så skal vi ikke lige tage den én gang for dem alle, så de er helt med på hvad ulovligheden består i? 1⃣ Den indledende doxxing Den første doxxing kom fra en anonym profil, og indeholdt mit fulde navn. I den forbindelse vil jeg henvise til at mit navn er under navne- og adressebeskyttelse, og at det er ulovligt at dele navne med offentligheden som er under denne beskyttelse jf. § 264 d. Særligt skærpende bliver det af at den indledende doxxing og indeholder opfordring om at "internettet gør jeres ting". Der skal altså graves ting frem, navnet skal deles, alle skal vide hvem jeg er - og med hvilket formål? Det er en klar opfordring til chikane og intimidering, og er klart ulovligt. Doxxingen blev delt igen og igen fra samme anonyme profil. 2⃣ Andre tilslutter sig doxxingen Ret hurtigt begynder andre profiler, både offentlige og anonyme at deltage i doxxingen. I nogle tilfælde ved at dele det originale opslag, i andre tilfælde ved at gengive mit navn i opslag og kommentarer rundt om på X - inklusiv i mine kommentarspor. Dermed delagtiggør de sig i doxxingen, chikanen og intimideringen som beskrevet i punkt 1. I min anmeldelse er 11 personer indtil videre anmeldt for doxxing af forskellig grad - flere vil med stor sandsynlighed komme til. 3⃣ Adresse deles I mindst 4 tilfælde er min adresse blevet delt (eller det som er en adresse min tidligere virksomhed var tilknyttet for 2,5 år siden). I ét tilfælde var der tale om den præcise adresse; vejnavn, opgangsnummer, etage og dør. I to andre tilfælde blev mit vejnavn delt og koblet op på min tidligere virksomhed - hvorfra det ville være nemt at finde de resterende oplysninger. I ét tilfælde blev kun mit vejnavn nævnt. At dele en adresse (uagtet om der er tale om den korrekte eller ej) når den er under navne- og adressebeskyttelse er selvsagt også ulovligt. 4⃣ Billede bliver taget af adresse og delt I et tilfælde fandt en tosse på at tage ud på den adresse der var blevet delt, tage et billede, og lægge det op på X. Her er der ikke længere tale om "almen doxxing", men derimod om grov doxxing, chikane og stalking. Igen må jeg også henvise til den skærpende omstændighed om adressebeskyttelse som beskrevet i punkt 3, samt til § 264 d. ---------------------- Selvfølgelig forsøger de venstreradikale doxxere at forsvare deres handlinger med at "Baronen er ond", "han fortjerner det", og "jeg delte bare noget andre havde delt før mig". I deres verden er kriminel adfærd helt retfærdigt, for det er jo dem som er "de gode", det er os andre som er "de onde", og derfor bekæmper de jo bare "det onde". Det er skøre og syge mennesker. #Doxxing #Chikane #Intimidation

Fra kulturpas til momsfidus: Regeringen spilder skattekroner på dyre, bureaukratiske og dårlige løsninger Her på Christiansborg kan man med jævne mellemrum overvære en helt særlig form for absurd teater. Først finder man en ekstremt ineffektiv løsning på et problem. Derefter bygger man et dyrt og bøvlet bureaukrati omkring den, og til sidst lader man skatteborgerne betale for hele forestillingen. Kulturpasset er et nærmest perfekt eksempel. For hvert aktiveret pas svarer udgifterne til administration, udvikling og it til 3195 kr. De unge har til sammenligning i gennemsnit brugt cirka 730 kr. på hvert pas. I alt er der afsat 140 millioner skattekroner til ordningen. Og hvad er pengene så brugt til? Jo, altså, to tredjedele af forbruget er gået til biografbilletter. Regeringens reaktion på, at man har lavet en ekstremt dyr og omstændelig måde at finansiere unges biografture på, er ikke desto mindre at overveje at udvide ordningen, før den overhovedet er endeligt evalueret. Og hvem stod så bag kulturpasset? Jo, det gjorde bl.a. de fire partier, der i dag udgør regeringen. Og sørme om de ikke også har fundet en bureaukratisk og kompleks måde at løse et andet problem på! Differentieret moms på fødevarer koster efter regeringens eget skøn 17,4 milliarder kroner om året. Alle økonomer advarer kraftigt mod det, Dansk Industri vurderer, at virksomhederne får byrder i milliardklassen, og sørme om det ikke også kræver ansættelse af 400 nye bureaukrater. Men helt ærligt. Drop nu det cirkus: Der findes en enklere model, som vi har advokeret både før, under og efter valget: Gør de første 5000 kroner, danskerne tjener hver måned, skattefri. Det koster det samme, lader danskerne selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge på, og indebærer hverken flere bureaukrater eller mere overflødigt bøvl for danske virksomheder. #Skat #Bureaukrati #Danmark

Siden år 2000 har Danmark kun skabt 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. 🇩🇰 62 % af dem har allerede valgt at forlade os. 🇸🇪 I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 %. 🇫🇮 I Finland er det 0 %. I 2022 og 2023 ville vi endda have haft negativ BNP-vækst, hvis det ikke havde været for medicinalindustrien. Det giver desværre god mening. For det er primært fortidens erhvervssuccesser, der opretholder Danmarks økonomi. Vores høje skattesatser og unødige bureaukrati gør nemlig, at det praktisk talt ikke længere kan betale sig at være en af dem, der bidrager mest til fællesskabet. Hvis man er en af de personer, der knokler for at skabe noget stort, kan jeg godt forstå, at man vælger at flytte ud af Danmark. Og de her driftige ildsjæle skal sgu nok klare sig - selvom det ikke burde være nødvendigt for dem at flygte til et andet land. Det er fortrinsvis alle os andre, det ender med at gå udover. Udviklingen går hurtigere, end man skulle tro. Og hvis vi ikke får vendt skuden, kommer vi alle til at blive markant fattigere. #Danmark #Økonomi #Innovation

Defense Minister Jeppe Bruus announced that the Defense Materiel and Procurement Agency (FMI) has reached an agreement with the Danish company Terma to purchase an anti-drone command and control system, which will monitor the airspace and contribute to the establishment of a drone shield over Denmark. (translated)

LA KRÆVER OPGØR MED ET SKATTESYSTEM, DER LADER BORGERNE BETALE FOR STATENS FEJL Når du som borger begår en fejl over for Skat, så falder hammeren prompte. Men når Skat begår en fejl, er det alt for ofte også dig som borger, der ender med regningen. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem. Vi har set danskere blive dobbelt- og trippelbeskattet, opkrævet mere end 100 procent af deres indkomst og efterladt i årelang uvished, mens renter og regninger voksede. Borgere og virksomheder er blevet brugt i principielle prøvesager og udsat for åbenlyst urimelig behandling, som først er blevet rettet, når sagerne nåede offentligheden. Sådan bør en retsstat ikke behandle sine borgere. Når myndighederne har magten til at træffe afgørelser med vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, skal borgerens retssikkerhed følge med. Derfor fremlægger Liberal Alliance nu et nyt skatteborgerudspil. Vi vil blandt andet: • Stoppe dobbelt- og trippelbeskatning af de samme penge. • Lade tvivlen ved uklare skatteregler komme borgeren – ikke Skat – til gode. • Automatisk fjerne renter og gebyrer, der skyldes fejl hos Skat. • Indføre rimelige svarfrister og maksimale sagsbehandlingstider. • Sikre fuld godtgørelse, når staten bruger en borger eller virksomhed i en principiel prøvesag. • Samle skattesager ved specialiserede domstole, så de afgøres med den nødvendige skattefaglige ekspertise. Vores skattesystem skal selvfølgelig sørge for, at alle betaler det de skal og at snyd opdages. Men det skal med samme selvfølgelighed sikre, at ingen betaler mere, end de skal. Vi skal som borgere kunne stole på staten – også når staten begår fejl. Det er den balance, vi vil genoprette. Det er den balance der i dag er helt skæv. Læs hele udspillet i kommentarerne. #Skattensystem #Retssikkerhed #LiberalAlliance

Pelle Dragsted vil have kontrol af og bøder til virksomheder der ikke gør hvad Pelle vil. Men vi skal endelig ikke tro han er en totalitær socialist - han er jo en demokratist socialist, og han vil bare gerne have nordisk socialisme. Det lyder så flower power på overfladen, men er i virkeligheden bare mere af det samme kommunistiske bullshit som alle de andre socialistiske despoter før ham. #Socialisme #Politik #Demokrati

Hvad så hvis priserne ikke falder - som alle økonomer forudsiger? “Jeg synes også godt, at vi kan overveje, at der skal falde bøder” - @pelledragsted 🤯 Det er simpelthen ikke nok for Enhedslisten, at det her bliver dyrt for borgerne - det skal også være dyrt for virksomhederne!! 🤦🏼‍♂️ #økonomi #finans #virksomhed

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Kun godt 6 pct. af danskerne stemte på Enhedslisten, men Rødkløverregeringen har alligevel ladet Pelle Dragsted og hans venstrepopulistiske flok diktere alle de dyreste elementer i regeringens politik. Det er meget opsigtsvækkende, når Lars Løkke Rasmussen - manden som har bestemt, at Danmark skal have denne regering med Enhedslisten som støtteparti - gik til valg på, at Enhedslisten netop ikke skulle bestemme over dansk politik. Lige nu diskuteres den 17 mia. kr. dyre momsbegunstigelse af fødevarer, som ingen kloge mennesker kan se nogen som helst mening i, men som Enhedslisten har krævet, at regeringen skal gennemføre. Ude i fremtiden venter også regeringens ambition om at bruge mindst 15 mia. kr. på at gøre al tandlægebehandling gratis. Og en anden regeringsambition om at bruge 2 mia. kr. på at gøre kollektiv transport enten gratis eller billigere for børn og unge. Også de to idéer er taget ud af Enhedslistens valgprogram - de var ikke at finde blandt de fire regeringspartiers valgløfter. Så nu er vi på 17 mia. kr. + mindst 15 mia. kr. + 2 mia. kr., i alt mindst 34 mia. kr. i regeringens økonomiske politik, som Løkke og resten af regeringen har lovet Enhedslisten at bruge, fordi Enhedslisten til gengæld vil gøre Lars Løkke Rasmussen til udenrigsminister igen. Over for det står, at Moderaterne kunne have peget på og skaffet flertal for en fornuftig og reformvillig blå regering, som i stedet ville bruge pengene på især at lette skat på indkomst, elafgift og skat på investeringer i danske virksomheder samt ville have fokus på mere frit valg i velfærden og mere konkurrence om produktionen af velfærdsservice herunder mere inddragelse af familie og civilsamfund. Her kunne Lars Løkke bare ikke blive minister selv, og det var vigtigere for ham end den politik, som en blå regering kan føre sammenlignet med en rød regering på Enhedslistens nåde. Og sådan gik det til, at Lars Løkke gjorde Enhedslisten til Danmarks mest magtfulde parti i den økonomiske politik. Skammeligt. #Danmark #Politik #Økonomi

Sådan ser statsfinansieret klimaaktivisme ud👇 Regeringen giver DR over 3,5 mia. kr. om året – og 2 mio. kr. til klimapolitiske NGO’er som Plastic Change, der køber fuldt ind på “klima-krise”-narrativet. DR laver derefter en dækning, der følger regeringens linje, fx artiklen: "Ny emballagelov er trådt i kraft, men danske virksomheder er ikke klar: Bureaukratisk sprint med bind for øjnene" NGO’en bruges i inddrages i dækningen som kilde til at fortælle, at der ikke gøres nok for at redde klimaet. Resultat: En regering der råber op om klima-krise, finansierer mediet der dækker den – og betaler NGO’erne der optræder som eksperter. Alt sammen for dine og mine skattekroner. #Klima #Aktivisme #Politik

Hvor mange alarmklokker skal ringe, før regeringen dropper deres momshelvede? 17.400.000.000 kroner om året. Så meget kommer regeringens momseksperiment at koste statskassen. Det fremgår af skatte- og vækstministerens eget svar til Folketinget. Det er det dyreste forslag i hele regeringsgrundlaget - dyrere end selskabsskattelettelsen, gratis tandlæge til udsatte og gratis bus, tog og metro til unge. Tilsammen. For de penge kunne man finansiere Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie. For vi vil naturligvis give danskerne en skattelettelse i bunden, som kan mærkes på lønsedlen, i stedet for at håbe på, at en momslettelse finder vej gennem producenter, grossister og supermarkeder - hvilket en stort set enig økonomstand advarer mod. Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor det er bedre end at skabe et momssystem, hvor staten først skal finde ud af, om hundemad er mad, om ketchup er momsfrit, fordi der er tomat i, eller om pommes frites er en grøntsag. Oveni kommer bureaukratiet. Dansk Industri har vurderet, at differentieret moms kan koste virksomhederne op mod 4 mia. kr. om året i ekstra administration og kontrol, afhængigt af model. Og det bliver endnu mere tragikomisk. For ministeren har nu ladet forstå, at restauranterne ikke bliver momsfritaget. Hvis regeringen fastholder den afgrænsning, kan tomaten i Netto altså blive momsfri, mens tomatskiven i burgeren på en restaurant fortsat pålægges moms. Kuk-kuk. Den slags bureaukrati har andre lande rigelig dårlige erfaringer med. I Storbritannien kan en kold takeaway-sandwich være momsfri, mens den som udgangspunkt bliver fuldt momspligtig, hvis den bliver ristet og solgt varm. Spiser man den på stedet, er den også momspligtig. Og i Tyskland opgav man fra 1. januar i år netop den skelnen mellem mad, der spises på restauranten, og mad, der tages med hjem eller leveres. Ikke af ideologiske grunde, men fordi grænsedragningen i praksis skabte bureaukrati og konkurrenceforvridning. Tyskerne har med andre ord lige skrottet præcis den afgrænsning, regeringen nu er ved at indføre i Danmark. Og ikke nok med at en stort set enig økonomstand advarer mod regeringens diffentierede moms, selv socialdemokratiske økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, har nu også kraftigt kritiserer regeringens forslag. Så drop nu bare det momscirkus. Sæt skatten ned på arbejde, og lad danskerne beholde deres egne penge. Vi kan godt. #Danmark #Skat #Økonomi

“Har man sit eget CVR-nummer, skyldes det vel, at man gerne vil lave skattesvindel!”. For nyligt talte jeg med en iværksætter, der havde fået smadret sit liv af det danske skattevæsen. I hans dialog med skatteforvaltningen havde de ansatte talt åbenhjertigt om, at de betragtede selvstændige som nogen, der bevidst forsøger at snyde i skat - for ellers ville de jo bare være blevet lønmodtagere! Og de her ansatte havde skam både været flinke og høflige. Men deres ideologiske udgangspunkt om, at selvstændige er nogen, der gerne vil snyde fællesskabet, giver indtryk af en pilrådden kultur hos SKAT. Og ja, det her er selvfølgelig bare ét anekdotisk vidnesbyrd. Men når det konstant pibler frem med historier om, at SKAT’s ansatte smadrer almindelige menneskers liv med fejlagtige og ulovlige vurderinger, har jeg ikke svært ved at tro på det. Det er et vidunder, at der stadig er nogle få mennesker, der gider løbe en kæmpe personlig risiko, arbejde hårdere end langt de fleste og bidrage uforholdsmæssigt meget til fællesskabet, ved at stifte virksomhed. Men udviklingen går den forkerte vej - og tallene taler sit tydelige sprog. Siden år 2000 har Danmark kun skabt sølle 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. Hele 62 % (!) af dem har allerede valgt at forlade os. I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 pct., og i Finland er det 0 pct. For det kan praktisk talt ikke længere betale sig at være et af de individer, der bidrager suverænt mest til samfundet og knokler for at skabe noget stort. Hvis vi ikke får taget et alvorligt opgør med Danmarks erhvervsfjendtlige kurs, kommer vi allesammen til at blive fattigere. #Skattesvindel #Erhvervsliv #Selvstændige

Danske soldater kan blive sendt i kamp for at forsvare rigsfællesskabet mod det land, som Sofie Rud nu vil arbejde for. Svært at se det som andet end landsskadelig virksomhed. Eller det der er værre. Hvordan kan hun se sig selv i spejlet? https://t.co/qPC73SPPQJ #Danmark #Soldater #Politik

Hvor retarderet skal man ærlig talt være for at åbne statsejede butikker der sætter priserne til 30% lavere end markedet? Ingen privatejet virksomhed kan jo konkurrere med en statsfinansieret virksomhed, som sætter priserne kunstigt lavt ved hjælp af økonomisk støtte fra det offentlige. Men det er naturligvis også meningen med det hele. At der ikke skal være privatejede virksomheder, at der kun skal være statsejede, og at priserne skal sættes kunstigt ud fra en planøkonomisk tankegang. Altså kommunisme. Vi er i 2026, og vi er vidne til at en muslim født i Uganda indfører kommunisme i New York. Absolut vanvid😂 #Økonomi #Kommunisme #Markedspriser