Search

Kære arbejdsgivere, INGEN af jeres ansatte har lyst til at blive tvunget til dette her. Heller ikke selvom i kalder det teambuilding eller personaledag. Mvh Alle arbejdstagere https://t.co/NGYnnGKphC #arbejdsmiljø #teambuilding #medarbejdere

884 MILLIONER I BONUS I ATP – OG DU KAN IKKE SIGE NEJ Ifølge Jyllands-Posten kan en lille gruppe ansatte i ATP’s interne kapitalfond få op mod 884 millioner kroner gennem en ny bonusordning. Og du er tvunget til at bidrage. Det er helt utilstedeligt. Lad mig starte med at slå fast: jeg har intet imod, at velfungerende virksomheder udbetaler høje lønninger eller store bonusser. Dygtige medarbejdere må gerne tjene rigtig mange penge. Men kunderne skal ikke tvinges til at blive og betale. De skal være frie til at kunne forlade butikken og gå et andet sted hen med deres penge.  Det kan danskerne ikke i ATP. 5,6 millioner danskere er tvunget til at være kunder. De kan ikke tage deres pensionspenge og vælge en konkurrent, hvis de er utilfredse med afkastet, investeringerne eller millionbonusserne. Det skal der laves om på.  Det er tid til at bryde ATPs monopol og give danskerne frihed til selv at vælge, hvem der skal forvalte deres pensionspenge. Vil ATP betale enorme bonusser? Fint. Men så skal danskerne også have friheden til at sige: Nej tak. Jeg går et andet sted hen.

Danskerne er til grin for deres egne penge – og får et arrogant svar 🫤🙄 Pensionskassen ATP står med endnu en møgsag om nepotisme og groteske bonusser. Denne gang handler det om en slags intern kapitalfond, hvor en lille gruppe ansatte får del i en bonusordning på knap 890 millioner kroner (!!). Det har dygtige journalister på Finans gravet frem. Jeg er så træt af pensionsmonopolet ATP: De er elendige til at tjene penge, og de forgylder hinanden med enorme bonusser, som de tilmed prøver at skjule. I over tyve år har bonusordningen stået i regnskabet, men i 2025 fjernede ATP pludselig oplysningerne. Da kritikken haglede ned, puttede man tallene tilbage. Men man ændrede dog ordet “bonusmekanisme” til “aflønningsmekanisme”. Det lød åbenbart mere spiseligt. 🙄 I et andet eksempel afviste ATP, at der overhoved fandtes “kontante bonusordninger” for disse medarbejdere. Det viste sig at være juridisk ordkløveri: Bonusordningen fandtes, den blev bare ikke udbetalt kontant. Tænk at man kan svare så uærligt. De lyver os nærmest direkte op i ansigtet. Vi taler jo om et monopol, som vi alle er tvunget til at betale til. Vi kan ikke bare tage vores penge og gå. Det er virkelig uforskammet. Er ATP så gode til at tjene penge? Nej. De seneste ti år har ATP klaret sig dårligere end et bredt aktieindeks, der bare følger verdensmarkedet. 11,2 procent årligt i afkast mod ATP’s 10,3 procent. Man kan bruge andre benchmark og andre år som udgangspunkt, men der er ingen måde, hvorpå ATP's afkast i forhold til den gigantiske risiko, man tager, ser overbevisende ud. Og dårlige eller middelmådige afkast bliver over tid til milliarder i færre pensionskroner til danskerne. 📉 Har de ansatte brug for bonusser? Næppe. Ledelsen går ikke til sulteløn. Topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup tjener henholdsvis 650.000 og 433.000 kroner - om måneden!! Præstegaard fik faktisk en årlig lønforhøjelse på 400.000 sidste år og Svenstrup fik 200.000 ekstra. Man bliver simpelthen så træt. Omkring 400.000 folkepensionister har kun ATP ud over folkepensionen, og de og alle andre danskere fortjener bedre. Vores surt opsparede penge skal ikke ædes op overbetalte spekulanttyper, der ikke engang er gode til deres job. Jeg vil kæmpe for en ATP-reform, som danskerne har fortjent: 1. Tryghed. Alle, der har opsparet og får udbetalt pension i dag, fortsætter som hidtil. 2. Opgør med monopolet. Vi skal have en obligatorisk pensionsopsparing, men danskerne skal kunne vælge ATP fra. 3. Riv ATP-loven itu. Drop interne kapitalfonde, bonusfest og alt mulige regler og puljer, som ingen kan gennemskue. ATP skal investere i billige indeksfonde og en lille portion obligationer. 4. Ny ledelse. Gentagne tillidsbrud og dårlige resultater bør koste jobbet. Lyt til det seneste afsnit af podcasten Børsen Brænder, hvor vi taler videre om ATP 🔥 Kh Magnus 🌹 #ATP #Pensionsreform #Danmark

Mette Frederiksen spørger: Hvorfor skal man kunne tjene penge på udsatte mennesker? Mit svar er enkelt: Det skal man heller ikke. Man skal tjene sine penge på at løse en opgave ordentligt. Der er problemer med kriminelle svindlere på socialområdet. Men løsningen er hverken et profitloft eller at give kommunerne monopol. Mit spørgsmål til statsministeren og alle andre socialdemokrater er: Hvorfor må private virksomheder gerne tjene penge på at bygge skolen, hospitalet og plejehjemmet - men ikke på at levere selve omsorgen? Private entreprenører bygger for milliarder af offentlige kroner. Private virksomheder leverer medicinsk udstyr, rengøring, mad og it. Selvfølgelig må de have et overskud, hvis de leverer det, vi har betalt dem for. Hvorfor skulle det princip pludselig ophøre, når det gælder sociale tilbud? Profit og kriminalitet er ikke det samme. Et overskud kan komme af dygtig ledelse, effektiv drift, innovation og investeringer. Svindel er falske fakturaer, fiktive medarbejdere, oppustede huslejer og penge, der kanaliseres over i nærtstående selskaber. Det sidste skal vi slå benhårdt ned på. Det gør vi bare ikke med et profitloft. Et sådant loft gør det mindre attraktivt for dygtige mennesker at investere i og udvikle specialiserede tilbud, som kommunerne og borgerne har brug for. Så lad os bekæmpe kriminalitet i stedet for at føre ideologisk krig mod private virksomheder. Hvis man driver et privat velfærdstilbud godt og effektivt og drager omsorg for udsatte borgere, er det helt legitimt at tjene penge på det. Vi har brug for mere privat foretagsomhed og næstekærlighed i velfærden. Vi har ikke brug for, at socialdemokrater ender med at kvæle alt velfærdsiværksætteri i forsøget på at ramme nogle af de brodne kar. #velfærd #privatesektor #socialpolitik

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre nye medarbejdere, især blandt yngre og længere uddannede, men den samlede beskæftigelse falder ikke, da de fravalgte finder job andetsteds. #KunstigIntelligens #Arbejdsliv #Beskæftigelse

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre nye medarbejdere, især blandt yngre og længere uddannede, men den samlede beskæftigelse falder ikke, da fravalgte medarbejdere finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Beskæftigelse

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre medarbejdere, især yngre og længere uddannede, men samlede beskæftigelse falder ikke, da de fravalgte finder job andetsteds. #KunstigIntelligens #Beskæftigelse #Arbejdsmarked

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der anvender kunstig intelligens, ansætter færre nye medarbejdere, især blandt yngre og længere uddannede, selvom den samlede beskæftigelse ikke er faldet, da disse medarbejdere finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Ansættelse

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre medarbejdere, især blandt de unge og højtuddannede, men den samlede beskæftigelse falder endnu ikke, da de fravalgte finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Ansættelser

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at når danske virksomheder implementerer kunstig intelligens, ansætter de færre medarbejdere, især blandt de yngre og mere uddannede, men den samlede beskæftigelse falder ikke, da de fravalgte finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Beskæftigelse

Skattevæsenet påtvinger Stig Tøfting en skattesats på 110 %. Siden sin karriere som professionel fodboldspiller på landsholdet har Stig Tøfting været selvstændig som bl.a. kommentator og foredragsholder. Men Skat mener åbenbart, at han reelt burde være lønmodtager. I stedet for så blot at beskatte ham som lønmodtager, bliver han nu tvunget til BÅDE at betale skat som lønmodtager OG som selvstændig. Derfor insisterer Skattestyrelsen på, at han skal betale flere penge i skat, end han overhovedet har tjent. Stig er i dag ude og udtale, at han aldrig har været udsat for noget, der er værre psykisk. For det ér sådan, Skattestyrelsen opfører sig i de her fuldstændig groteske sager. SKAT er fuldstændig ligeglade med, at de smadrer livet for uskyldige danskere, der intet har gjort forkert. Men når alt kommer til alt, er det her ultimativt et politisk ansvar. For når vi politikere i første omgang har lavet nogle rammer, der gør det muligt for SKAT's medarbejdere at opføre sig sådan her, så er det et politisk svigt. Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi kommer til at forfølge den her sag, indtil der er ny lovgivning. For det er legitimt, at vi kan være uenige om, hvor høje skattesatserne skal være. Men vi burde simpelthen ikke kunne være uenige om, at ingen danskere skal have ødelagt deres liv, fordi de bliver tvunget til at betale mere i skat, end de har tjent. #Skat #Danmark #Politik

Danske skattekroner og udviklingsbistand er gået til at aflønne medarbejdere i den venstreradikale NGO 'Sex & Samfund'. Det afslører @btdk i dag i en artikel på deres hjemmeside. I et svar til BT skriver @SexogSamfund at ud af de 1,5 mio. kr. som blev givet i bevilling, så er knap 1/3 brugt på aflønning af medarbejdere - i alt 424.700 kr. Derudover er der brugt 340.000 kr. på 'kommunikation og kampagner', herunder betalte onlineannoncer med invitation til barnevognsmarch. Adspurgt om Sex & Samfund kan forstå dem der mener pengene kunne være brugt bedre, kommer de med et svar som man lige præcis kan forvente af en skattefinansieret venstreradikal NGO: "Altså, jeg skal da være den første til at bakke op om, hvis Folketinget og regeringen begynder at øge udviklingsbistanden i Danmark" Så det handler ikke om at pengene kunne være brugt bedre, men derimod om at man bare kan bruge flere penge... De har ingen skam i livet de her mennesker og NGO'er. #NGO #Udviklingsbistand #Skattepenge

Overvej lige den her vilde sag. Den 79-årige pensionist, Signe Bonde, mister sin mand. Kort efter modtager hun pludselig en skatteregning fra Vurderingsstyrelsen på knap 30.000 kr. Et enormt beløb for en pensionist. Men selvom skattemyndighederne ikke kan forklare, hvorfor hun får denne ekstra regning, insisterer de på, at hun - selvom det er ulovligt - skal tvinges til at punge ud. Lige indtil Signe vel at mærke gå til pressen med sagen... For da det bare var en uskyldig borger, som blev klemt af systemet, var skattemyndighederne bedøvende ligeglade med hende. Men når først pressen kommer ind over? Ja, så ændrer de med få dages varsel pludselig deres afgørelse, og så skal Signe ikke betale alligevel. Det er så uacceptabelt, at borgernes retssikkerhed afhænger af, om de tilfældigvis kan få pressens opmærksomhed. De skattemedarbejdere, som lige nu ULOVLIGT sidder og smadrer uskyldige borgeres liv, burde blive fyret, hvis det stod til mig. Derfor har jeg undersøgt med skatteministeren, om det vil få ansættelsesretlige konsekvenser hos de ansvarlige medarbejdere. Men Vurderingsstyrelsens direktør har netop oplyst mig om, at man ikke gider gøre noget ved sagen. Når de her utallige skandalesager aldrig får konsekvenser for de ansvarlige medarbejdere, kommer vi ikke til at tage et opgør med skattesystemets syge kultur. Hvis der havde været en borgerlig regering, ville dét ikke være sådan. #Retssikkerhed #Skattesystem #Pensionist

Tænk, at man som politiker vil acceptere, at uskyldig borgere skal betale flere penge i skat, end de har tjent. Tag fx historien om den selvstændige Jacob Thorngaard. Han havde tjent 5,5 mio. kr. på to år som selvstændig - men alligevel fik han en skatteregning på 6 mio. og 600.000 kr. i renter. Skat tog altså HELE hans indkomst og opkrævede yderligere 1,1 mio. kr. oveni. Derudover var Jacob nødt til at bruge omkring 380.000 kr. på advokater, revisorer og klagegebyrer over galskaben. Og myndighederne? De har simpelthen en ventetid på 51 måneder, før de gider behandle hans sag. I mellemtiden må Jacob så affinde sig med, at hans liv bliver sat på pause. Han har været nødt til at betale af på gælden ved at hæve hans pensionsopsparing, optage et millionlån i banken og droppe at gå på sin planlagte pension. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der kan sidde medarbejdere i Skattestyrelsen, der i de her skønsbaserede sager er så fuldstændig ligeglade med borgerne. Det er godt, at ombudsmanden nu er gået ind i sagen. For det her vanvid skal stoppe hurtigst muligt. https://t.co/YkwfL275rz #Skat #Politik #Borgerrettigheder

Det her er et udtryk for en mangel på respekt. Berlingske kan i dag afsløre, at der siden 2019 er blevet ansat 10.000 flere medarbejdere på sygehusene. Men knap halvdelen (!) af dem laver udelukkende papirarbejde. Fx har man kun ansat 537 flere sygeplejersker, mens antallet af papirnussere er eksploderet med hele 4.200. Hvor mange danskere oplever, at den offentlige service er blevet bedre, siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019? Jeg tror ikke, det er særlig mange. Det er ikke okay, at man gang efter gang negligerer kernevelfærden for at klatte penge væk på bureaukrater. Det er respektløst overfor alle de arbejdende danskere, der er tvunget til at betale et af verdens højeste skattetryk. Og værst af alt så er det respektløst overfor de borgere, der faktisk har brug for hjælp, men som får en dårligere kernevelfærd, fordi pengene går til bureaukrati. #Danmark #velfærd #politik

”Der har sneget sig en holdning ind blandt medarbejderne i Skattestyrelsen, hvor man mener, at det at være erhvervsdrivende er lige på kanten af loven”. Sådan siger skatterådgiver Christian Kirkman-møller i podcasten Borgerlig Tabloid. Denne holdning har ført til, at Skattestyrelsen pålægger private konsulenter dobbeltbeskatning, så de ender med at skulle betale 110 procent i skat af deres indkomst, som det skete for Jacob Thorngaard, som Møller er rådgiver for. Ifølge Møller har Skattestyrelsen de seneste ti år skærpet denne urimelige praksis, så den har ramt måske op til 1.000 skatteborgere med selvstændig konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen ser på arbejdets karakter og afgør, at skatteborgeren i virkeligheden var lønmodtager og derfor "rette indkomstmodtager" af konsulenthonoraret. Helt vanvittigt er Skattestyrelsens næste træk. Den beskatter de samme penge på ny som personlig lønindkomst – uden at tilbagebetale den selskabs- og personskat, skatteborgeren allerede har betalt. Resultatet bliver en effektiv skat på 110 pct. eller højere. I podcasten kommer der nye forhold frem om Thorngaards sag, som får Skattestyrelsens adfærd til at fremstå endnu mere urimelig. Thorngaard og hans rådgiver har fx fremlagt bevis for, at det slet ikke havde været muligt for Thorngaard at blive ansat som lønmodtager hos sin kunde, som har regler for, at de slet ikke ansætter medarbejdere til de opgaver, Thorngaard udførte. Det har Skattestyrelsen bare ignoreret. Hvorfor opfører Skattestyrelsen sig på den måde overfor skatteborgerne? Ifølge Christian K. Møller har styrelsen udviklet sig til: ”en provenudreven koncern. Og det vil sige, at man kører efter at maximere skatteindtægterne hellere end at kigge på rimelighed og på ikke at invalidere folk”. Invalidere? Ja, desværre er udtrykket dækkende. Jacob Thorngaard måtte tømme sin pension og låne en million i banken for at betale sin skattegæld. Han havde planlagt at gå på pension om fem år. Det har han ikke råd til nu. Politikerne har kendt til dette problem i mindst 10 år. Ifølge Christian K. Møller ville det tage en dygtig skattejurist 24 timer at formulere en lovændring, der fastholder ordnede forhold på området, men fjerner urimelighederne. Jeg opfordrer alle til at lytte til hele podcasten – man bliver både vred og ked af, at vi er kommet dertil i Danmark. Link i kommentarsporet. Fødevare-checks og andet gøgl kan politikerne finde ud af at indføre ved hastelovgivning på ingen tid – mens beskyttelse af skatteborgerne imod overgreb, som dét Skattestyrelsen har udsat Thorngaard for, lader vente på sig – i årevis. Ud over ny lovgivning på en række områder, der beskytter skatteborgerne. er der brug for en kulturændring hos skattemyndighederne. Rimelighed og retfærdighed skal sættes over provenu. Borgeren skal sættes over systemet. Erhvervslivet skal ses som kilden til vores velstand - og behandles derefter: med respekt og nænsomhed. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Erhvervsliv #Retfærdighed

De 11.000 medarbejdere i skatteforvaltningen er blevet fornærmede over, at deres minister, Jakob Engel-Schmidt har sendt dem et brev, hvor han beder dem sætte retssikkerheden i højsædet. Djøf’erne føler sig ”beklikket på deres faglighed”, og AC-klubben udtrykker forundring over, at ministeren tager så ”drastisk” et skridt. Vi andre undrer os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at anke en sag, hvor en 68-årig sygeplejerske får rettens ord for, at hun ikke skal betale 115 procent i skat. Vi under os også over, at Skattestyrelsen tager så drastisk et skridt i årevis at gøre en række borgeres liv til et helvede med frit opfundne skattekrav i millionstørrelsen, som politiet gentagne gange advarede dem om ikke var korrekte. Og så undrer vi os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at opkræve renter af boligejeres restgæld, som borgerne er helt uden skyld i. Eller så drastisk et skridt at nægte at rette fejl i ejendomsvurderinger – indtil medierne går ind i sagerne, hvorefter det pludselig godt kan lade sig gøre. Man kunne blive ved. Det er bekymrende, at medarbejderne i deres fornærmede returbrev til ministeren ikke ser ud til at anerkende problemets eksistens. AC-klubben er således fortørnet over, at ministeren – og nu citerer jeg: ”skriver direkte til medarbejderne om nogle ting, de i forvejen synes, at de gør. Der kan godt ske fejl, men det betyder jo ikke, at vi er en organisation, der ikke har retssikkerhed for øje. Retssikkerhed har længe været på dagsordenen for både medarbejdere og ledelse i Skatteforvaltningen”. Sandheden er, at skatteborgernes retssikkerhed ligger i ruiner. Medarbejderne bærer naturligvis ikke hele ansvaret for dette. Hovedansvaret ligger hos folketinget, skiftende skatteministre og skattemedarbejdernes chefer. Men medarbejderne bærer deres del af ansvaret, og givet situationens alvor, er det helt på sin plads, at Engel-Schmidt sender dem et brev med de nye politiske signaler om, at retssikkerheden skal styrkes. Gode og nødvendige signaler. Medarbejdernes fornærmede reaktion understreger faktisk behovet for ministerens brev – men også, at der er lang vej igen. Lovændringer gør det ikke alene. Selve kulturen i skatteforvaltningen skal ændres for at borgeren igen kommer før systemet og for at retfærdighed, rimelighed og fornuft genoprettes på skatteområdet. Det vil kræve et langvarigt fokus og en håndholdt indsats fra ministeren i samarbejde med Folketinget og departementet. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Retssikkerhed #OffentligSektor

I en landsdækkende aktion mod social dumping har Skattestyrelsen undersøgte otte virksomheder i Aarhus-området, hvoraf fem blev fundet med tegn på social dumping, hvilket fører til yderligere kontrol for at sikre korrekt skattemæssig overholdelse fra især udenlandske medarbejdere og virksomheder. #socialdumping #skattestyrelsen #unfairkonkurrence