BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#Palæstinensisk

Jeg kan afsløre, at det israelske militær vurderer, at de har dræbt omkring 500 medlemmer af palæstinensiske terrorgrupper i Gaza siden våbenhvilen indtraf i oktober sidste år. Det fortalte de mig tidligere i dag. Jeg kan også afsløre, at IDF vurderer, at mindst 80% af alle Hamas’ tunneller i det israelsk kontrollerede område i Gaza er blevet destrueret. #Gaza #Israel #Hamas

Læs og bliv klogere på hvordan vi i Vesten ukritisk hylder palæstinensiske journalister i Gaza, der gang på gang viser sig at have absolut nul journalistisk integritet. I dette tilfælde har vi IKKE at gøre med en “journalist” fra Al Jazeera, eller Hamas og Islamisk Jihads medier, men en person der har vundet priser for sin dækning af hvad der foregik i Gaza. Selvfølgelig aldrig kritisk journalistik om Hamas, eller den måde gidsler blev behandlet på af civile palæstinensere. Den slags journalistik er der et absolut fåtal af lokale journalister i Gaza der tør bedrive, og de får en brøkdel af den anerkendelse som Motaz Azaiza. @PCollignon opsummerer på mesterlig vis hvor problematisk det her fænomen er: #Journalistik #Gaza #Palæstina

Weekendens analyse handler om Hamas’ brug af palæstinensiske børn i krig: En israelsk soldat, der kæmpede mod Hamas flere steder i Gaza under krigen, fortalte mig i denne uge, at hans enhed havde oplevet adskillige tilfælde af små børn, der pludselig fandt vej til de bygninger, de havde slået lejr i. Områder, der var totalt smadrede, og hvor stort set ingen palæstinensere befandt sig, specielt ikke børn, fordi bykampene var så voldsomme. Det skete igen og igen, sagde han, at børn kom helt tæt på dem for at nærstudere soldaternes lejr. Der var ifølge ham og hans soldaterkammerater ingen tvivl om, at det var Hamas, der havde sendt dem afsted for at indsamle information. Tror man ikke på de israelske beretninger, fordi de ikke lige passer ind i narrativet, kan man blot tage et kig på Hamas' og Islamisk Jihads egne Telegram-kanaler, hvor de i de seneste måneder har offentliggjort identiteten på adskillige børnesoldater, der blev dræbt under krigen. #Hamas #Palæstina #Børnesoldater

Nok er nok. I sig selv beklageligt, at den israelske regering ikke engagerer sig i en tostatsløsning, men aktivt at forhindre, at det nogensinde - som i nogensinde - kan blive en realitet, fjerner udsigten til en varig fred. #Israel #Palæstinensisk #Fred

Kan man snyde sig til dansk indfødsret? I fredags var jeg atter i Højesteret for at overvære en sag om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. I retten mødte en 47-årig palæstinensisk kvinde med tørklæde op med sin advokat Erbil Kaya. Det var en udfordring at følge retsmødet, da en arabisk tolk måtte oversætte hele mødet til arabisk for kvinden. Jeg forstod dog, at kvinden var kommet til Danmark i 1999 fra Libanon, aldrig har været på arbejdsmarkedet, ingen uddannelse har og er førtidspensionist. Hendes familie bor fortsat i Libanon, og dem besøger hun åbenbart hvert andet år. Kvinden har således kun været en udgift for det danske samfund. Det kvitterede vi i 2015 for med et dansk pas. Kun Dansk Folkeparti stemte imod. Omdrejningspunktet i sagen er, at kvinden som led i religiøs opdragelse havde mishandlet sin lille datter fra 2004 og frem til 2016 sammen med sin arabiske ægtefælle. En mishandling, der i 2017 førte til en dom på 6 måneders fængsel for grov vold. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret i 2013, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold, og dermed afgav en falsk erklæring på tro og love til myndighederne. Kvinden har dermed snydt sig til dansk indfødsret ved at lyve over for myndighederne. Da kvinden fik det sidste ord i retten, sagde hun på arabisk, at hun er uskyldig, og at der ikke er beviser for, at hun har gjort noget forkert. Efter retsmødet gik kvinden sammen med sin mand over til deres bil med handicapskilt i forruden. Jeg så ingen journalister fra de store medier i retten. Og jeg har heller ikke efterfølgende set ét medie omtale sagen. Derfor er det vigtigt for mig at møde op i disse sager, da jeg ellers er afskåret fra en masse oplysninger, der både er relevante for jer og for mig i mit arbejde som lovgiver. Jeg undrer mig virkelig over, hvordan i alverden man kan bestå en indfødsretsprøve for 12 år siden, hvis man efter 27 års bopæl i Danmark fortsat ikke kan begå sig på dansk og har brug for en arabisk tolk. I mit hoved er der noget, der ikke stemmer, og det er relevant for mig at undersøge nærmere. Og med hensyn til det juridiske spørgsmål om indfødsretten er løsningen ganske enkel: Indfødsretsloven bør ændres således, at en udlænding aldrig kan anses for at have erhvervet dansk indfødsret, hvis vedkommende ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget (ex tunc-nullitet). For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det vender efter min opfattelse Grundlovens § 44, stk. 1, på hovedet. For det er Folketinget, der skal beslutte, hvem der skal have dansk indfødsret. Den beslutning skal man ikke kunne tiltvinge sig ved snyd for derefter at lade domstolene reelt træffe den beslutning, som Folketinget aldrig ville have truffet på et korrekt grundlag. Hvis Folketinget har tildelt indfødsret på et urigtigt grundlag, fordi en person har fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, bør udgangspunktet derfor være enkelt: Indfødsretten blev aldrig gyldigt erhvervet. Sværere er det ikke. #indfødsret #justitsvæsen #Danmark

Malte Larsen Aug 7

I dag er de fleste andre partier ude med riven efter Morten Messerschmidt, fordi han har givet en uskyldig rundvisning på Christiansborg til en person, som tilsyneladende har nogle “pro-russiske” sympatier - hvilket Morten ikke var bevidst om. Det er tydeligvis en organiseret smædekampagne, som udstiller de andre partiers desperation, hykleri og dobbeltmorale. Lad os derfor gennemgå dele af synderegisteret hos disse opportunistiske partier og politikere, som i dag kritiserer Morten. Enhedslisten: har sendt danske skattekroner til palæstinensiske terrorister. Derudover har folketingsmedlem, Christian Juhl, mødtes med medlemmer af en islamistisk terrororganisation på Christiansborg. SF: ledende folketingsmedlem, Karsten Hønge, har rejst til det islamiske diktatur, Saubi-Arabien, og mødtes med styrets repræsentanter. Et despotisk islamist-styre, som henretter journalister og undertrykker befolkningen på groveste vis. Radikale Venstre: vice-borgmester har fyret en medarbejder på et bosted for at stege bacon. Folketingsmedlem, Magnus Georg Jensen, har desuden brugt valgkampen på at fraternisere med radikaliserede islamister i den notoriske islamist-moske på Rovsinggade i København for at tiltrække muslimske stemmer. Socialdemokratiet: flere lokalpolitikere har tråde til Erdogan. Partiets nuværende udlændingeminister, Morten Bodskøv, har brugt en valgkamp på at deltage i et islamisk koran-møde med kønsopdeling. Moderaterne: Lars Løkke har hygget sig og drukket øl med Vladimir Putin - og efterfølgende tilkendegivet, at han bestemt ikke fortryder sin “putin-venlige” periode. Har samtidig indskrænket danskernes ytringsfrihed for at please islamistiske diktaturstater. Venstre: adskillige fremtrædende folkevalgte politikere har haft økonomiske interesser i Rusland eller deltaget i pro-russiske påvirkningsfora. Konservative: medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, har tjent penge på at sælge Ecco-sko i Rusland efter Ruslands krig mod Ukraine. Som I kan se: de partier, som i dag anklager DF og Morten for at være “Pro-russisk”, alene fordi han gav en rundvisning til en person - de har alle markant mere problematiske sager i bagagen. Det er partier, hvis folkevalgte politikere fraterniserer med radikaliserede islamister, har hygget sig med Vladimir Putin eller deltager i pro-russiske påvirkningsfora. De prøver nu at moralisere og skælde Morten ud, fordi han gav en rundvisning på Borgen. Det er klart os tydeligt, hvorfor de gør det: de er dybt desperate. Fordi de kan se, at Dansk Folkeparti har vind i sejlene. Og nu ser de endelig deres mulighed for at få ram på os. Så lad os kalde det, hvad det er: en usaglig smædekampagne, som udstiller de andre partiers egen dobbeltmorale og de problematiske sager, partierne har i deres egen baggage. Når det kommer til at varetage Danmark og danskernes interesser over for udenlandske despoter og interessenter, så har jeg en million gange større tillid til Morten Messerschmidt, end jeg har til folk som Lars Løkke, politikere fra Radikale Venstre og Enhedslisten mv., som render rundt og hygger sig med islamister. Har du det på samme måde? Så giv et 👍🏻 - og lad os vise vores støtte til Morten!🇩🇰 #politik #Danmark #dobbeltmorale

Per Clausen fra Enhedslisten, der i øvrigt sendte penge til palæstinensiske terrorgrupper og inviterede terrorister ind på Christiansborg, mener at Israel står bag migrantstrømmen til Ceuta. Interessant teori. Eller noget. https://t.co/VBvBQXmLBf #politik #Israel #migration

Jeg er begyndt at følge et par pro-palæstinensiske sider og læse med i deres kommentarfelter. Det er man nødt til, hvis man vil forstå, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen. Nu ved jeg f.eks., at Mossad står bag både terrorangrebet i Berlin og skovbrandene i Europa. Jeg ved nu også - og det er faktisk lidt rystende, synes jeg - at det er Israel og USA, der står bag migrantbølgen i Ceuta. Det er fucked up. Hvorfor vil de zionistiske mainstreammedier ikke fortælle os sandheden? #Palæstina #Mellemøsten #FakeNews

Jotam Confino Jul 29

Til dem, der kender Hamas, kommer denne nyhed nok ikke som nogen overraskelse: Gruppen havde et operationelt netværk i Europa, som planlagde at udføre et terrorangreb i stil med 7. oktober – denne gang på europæisk jord. En 25-årig dansker blev i maj anholdt i sagen og udleveret til Tyskland. Han er mistænkt for brud på våbenloven, medlemskab af en terrororganisation og forberedelse af et terrorangreb. Jyllands-Posten har lavet en god artikel, hvor de har talt med den måske mest vidende og kompetente terrorekspert i Skandinavien, @MagnusRanstorp Han forklarer også de historiske paralleller til andre palæstinensiske terrorgrupper, der tidligere brugte Europa som arena for angreb mod jøder og israelere. Det mest slående er, at danskerne en måned efter 7. oktober blev bildt ind af en anden terroreksperter (og journalist), at Hamas ingen interesse havde i at begå terrorangreb på europæisk jord, og at man skulle tage Mossads og Israels advarsler med et gran salt. Det blev blandt andet beskrevet som en “kampagne”, der blev kørt af Israel. Jeg tænker naturligvis på tidligere terrorekspert Tore Hamming, der i en artikel på DR udtalte at det ikke var “umuligt” men rent historisk og logisk ville det ikke give mening, hvis det var tilfældet, at Hamas er involveret i terrorplaner i Danmark. Fra DRs artikel om Israels advarsler om Hamas’ aktivitet i Danmark: - “Det er i første omgang en melding, jeg ville være meget forsigtig med at tro på. For det første er terror i Vesten ikke noget, Hamas normalt udfører eller ville have særlig stor gavn af,” siger Tore Hamming. Tore Hamming fremhæver også, at Hamas er en nationalistisk gruppe, der kun fokuserer på palæstinensiske områder og territorier omkring Israel. - “For det andet er det også lidt en kampagne, vi har set særligt fra Netanyahu, det her med at koble Hamas sammen med ekstremisme,” siger Tore Hamming. Slut på DR artikel. Sidenhen har det vist sig, at advarslerne var 100 procent korrekte. Lektien må være at lytte mere til de eksperter, der har fingeren på pulsen, og mindre til dem, der tager eklatant fejl i så afgørende spørgsmål. Grunden til at jeg nævner Tore Hamming i denne sammenhæng er, at han af uforklarlige årsager er begyndt at dukke op som ekspertkilde i danske medier igen efter han forlod forskerverdenen til fordel for en karriere i Novo Nordisk. Jeg forstår ikke, at man bliver ved med at bruge eksperter, når de tager så grueligt fejl om et emne de beskæftiger sig professionelt med, specielt når det handler om hvad der sker i ens egen baghave. Det svarer lidt til, at jeg i dagene og ugerne efter 7 oktober skråsikkert udtalte, at Israel aldrig ville komme til at invadere Gaza. Mon ikke jeg var blevet holdt ansvarlig for sådan en udmelding? Selvfølgelig må man begå analytiske fejl, det gør vi alle. Men i dette tilfælde har vi at gøre med så grel en fejlvurdering om noget der vitterligt vedrører den danske befolknings sikkerhed. At ordet “kampagne” blev brugt af Hamming til at affeje Israels advarsel siger meget om den tilgang han har til emnet. Hvis man vil bruge ham som eksepertkilde igen bør man som minimum spørge ind til hans skråsikre og arrogante vurdering fra november 2023 om Hamas aktiviteter i Europa og høre hvordan han kunne tage så meget fejl? Det interview vil jeg til gengæld meget gerne læse. Slutteligt skriver jeg dette opslag, fordi der er en betydelig offentlig interesse i dette emne, som er ekstremt alvorligt, og som derfor fortjener at blive belyst af de bedst mulige eksperter, så danskerne kan blive informeret på et oplyst grundlag. #Terrorisme #Hamas #Ekspertise

Jotam Confino Jun 24

I de seneste måneder har Hamas og Islamisk Jihad drypvis offentliggjort navnene og billederne af en lang række kombattanter og kommandører, der blev dræbt under krigen. Og det viser sig nu, at adskillige af dem har figureret på Committee to Protect Journalists' (CPJ) officielle liste over dræbte journalister. Ofte ses de i fuld Hamas- eller Islamisk Jihad-uniform med tilhørende titel samt oplysninger om, hvor og hvornår de blev dræbt i Gaza. Et eksempel er Mohamed Naser Abu Huwaidi, der kom på CPJ's liste i december 2023. Men den 19. marts annoncerede Islamisk Jihad, at Huwaidi, der også arbejdede for mediet Al-Istiqlal, var medlem af gruppens »militære medieenhed.« CPJ har sidenhen fjernet hans navn fra listen efter deres egen undersøgelse indikerede, at Huwaidi deltog i kamphandlinger i Gaza. CPJ har stilhed fjernet i alt otte palæstinensiske journalister fra deres liste i kølvandet på afsløringerne af deres aktive roller i terrorgrupper, og yderligere seks personer der ikke viste sig at leve op til organisationens definition for en journalist. Times of Israel er mig bekendt det eneste større udenlandske medie, der har dækket afsløringerne i detaljer. Men hvorfor egentlig? Utallige store medier, inklusive danske, har brugt oceaner af tid på at dække og begræde drabene på kolleger. Hvorfor har de kollektivt valgt at ignorere, hvad der må anses for at være en højst relevant opfølgning på en historie og et fænomen, de sirligt har dækket i to år i træk? Skylder man ikke læsere, seere og lyttere at fortælle, at en række af de journalister, Israel blev anklaget for ulovligt at dræbe, sidenhen har vist sig at være kommandører og kombattanter i terrorgrupper? #Gaza #Journalisme #Terrorisme