Magnus Barsøe wrote that criminals and deported individuals at Kærshovedgård had taken advantage of the Flextrafik scheme, and that the number of trips had increased from 57 in 2025 to 2199 this year. He described it as a 40-fold increase and wrote that the bill was paid by the municipality's taxpayers. Barsøe urged that the scheme be banned immediately. #Flextrafik #Kriminalitet #Skatteborger (translated)
Vurderingsstyrelsen ved, at den sender forkerte vurderinger til sommerhusejere. Og den har nu meddelt, at den ikke har tænkt sig at rette fejlene af egen drift - kun hvis hver enkelt boligejer selv opdager dem og klager. Det er imod god forvaltningsskik. Og det er en helt urimelig behandling af boligejerne. En myndighed skal have styr på fakta, før den træffer en afgørelse, og rette fejl af egen drift, når den opdager dem. Det kaldes officialprincippet. @Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at indskærpe, over for Vurderingsstyrelsen, at den skal leve op til officialprincippet. Sommerhusejer Carl-Johan Howitz i Karsemose Nord påpegede overfor Vurderingsstyrelsen, at hans grund var vurderet ud fra 15 procents bebyggelse. Lokalplanen tillader kun 10 procent. Styrelsen henviste ham til at bruge 1.200 kroner på at indsende en klage. Skattebetalerne gik ind i sagen i januar (se link nedenfor) og kritiserede denne praksis for at være ulovlig. Efter B.T.s omtale i februar bad Ombudsmanden om en redegørelse. I maj sendte styrelsen alligevel naboen en deklaration med SAMME fejl. Siden er fejlen fundet i Nordjylland og Odsherred. (Se link til BT’s seneste historie nedenfor). Vurderingsstyrelsen nægtede i månedsvis at svare på spørgsmål. Nu erkender den en systemfejl. Det fem milliarder kroner dyre vurderingssystem kan ikke håndtere lokalplaner. Howitz' beskatningsgrundlag er for højt. Alligevel siger styrelsen nu, at den ikke har tænkt sig »normalt« at rette fejl i andre vurderinger af egen drift. Det er urimeligt. De fleste boligejere ved ikke, at der er en fejl. De betaler bare. Skal alle boligejere nu til at læse lokalplaner for at tjekke deres vurderinger? Styrelsen har henvist til 20 procent-reglen. Den holder ikke. Reglen findes, fordi værdiansættelse er usikker. Den giver ikke hjemmel til at undlade at oplyse sagen korrekt. En bebyggelsesprocent er nagelfast og offentligt tilgængelig. Det er styrelsens opgave at bruge den korrekt, ikke skatteborgerens. Skattebetalerne opfordrer Ombudsmanden til at gå helt ind i sagen og tage stilling til styrelsens praksis. Vurderingsstyrelsen lever ikke op til god forvaltningsskik, og skatteborgerne behandles ikke ordentligt her. #Vurderingsstyrelsen #GodForvaltning #Skatteydere
Aalborg Kommune har spildt 2 millioner kroner for at spare 25.000. Samtidig har kommunen forringet livskvaliteten for en handicappet borger. "Nogle gange kom der fem mennesker for at løfte mig rundt. Jeg følte mig dum og til grin." Sådan siger Hans Henrik. Efter en ulykke kan han ikke bruge sine arme og ben normalt, og han sidder i kørestol. Han betalte selv for to års genoptræning i Aalborg, mens kommunen stod for hans personlige pleje. Han bad kun Aalborg Kommune om én ting: en loftlift til 25.000 kroner. Med liften kan én hjælper løfte ham mellem seng og kørestol. Hjemme i Vejle havde han sådan en lift. Kommunen sagde nej, fordi opholdet var "midlertidigt". Men han skulle bo der i flere år! Uden lift måtte hjælperne løfte ham selv. Det krævede flere hjælpere per besøg, nogle gange fire-fem. Med ni besøg om dagen føltes hans hjem til tider som en banegård. Vores aktindsigter viser, at Aalborg Kommune har brugt 2 millioner kroner mere på plejen, end hvis de havde sagt ja til liften. Kommunen kunne altså have sparet 2 millioner og samtidig givet Hans Henrik langt bedre pleje. Aalborg Kommune skalter og valter med både skatteborgernes penge og med en handicappet borgers livskvalitet. #Aalborg #Handikap #Livskvalitet
Vurderingsstyrelsen har siden foråret vidst, at op mod 100.000 endelige vurderinger af ejerlejligheder er forkerte. Det har styrelsen holdt for sig selv. Imens er boligejernes frister udløbet. Fire ugers høring og tre måneders klagefrist over en vurdering, myndigheden selv vidste var forkert. Som skatteborgere har vi krav på at få besked, når staten opdager fejl i sit eget grundlag for at opkræve skat af os. Vurderingsstyrelsen bør svare på, hvad hemmelighedskræmmeriet skulle gøre godt for, og hvem der traf beslutningen. Styrelsens direktør kan ikke oplyse, hvornår Skatteministeriet blev orienteret. Den tidslinje må frem nu. Var daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen involveret? https://t.co/osdeqVDtZF #Boligpolitik #Skat #Vurdering
I 16 år har et irakisk eksægtepar svindlet både danske og svenske myndigheder. Mens de boede og havde permanent ophold i Danmark, søgte kvinden asyl i Sverige under falsk navn og på et falsk grundlag. Hun fik asyl, manden blev familiesammenført med hende, og senere fik de begge svensk statsborgerskab og adgang til svenske sociale ydelser. Forklaringen? Jo, kvinden fortæller, at hun "vidste ikke, at det var ulovligt". Men helt ærligt: Hvis man kan finde ud af at søge asyl under falsk navn og fortælle myndighederne, at man kommer direkte fra Irak, selvom man bor i Slagelse, kan man nok også regne ud, at man ikke må hæve sociale ydelser i begge lande. Den slags kyniske bedrageri er tyveri fra skatteborgerne. Pengene kunne være blevet brugt på mennesker med et reelt behov - eller være blevet hos dem, der har tjent dem. Sagen afslører alvorlige huller i både identitetskontrollen og samarbejdet mellem de europæiske myndigheder. Det er derfor Liberal Alliance vil have et asylstop og, at dømte kriminelle udlændinge langt lettere skal kunne udvises. LA kræver nu sammen med de øvrige blå partier, at regeringen undersøger, hvor udbredt denne form for svindel er, og sikrer, at sagen får konsekvenser. For selvfølgelig skal Danmark ikke være hæveautomat for mennesker, der kynisk kvitterer for tillid og næstekærlighed med bedrageri. #asyl #bedrageri #skatteyder
Tillad mig at oversætte: Socialdemokratiet har ladet udvisningsdømte udlændinge se Al Jazeera på skatteborgernes regning de sidste 7 år. Flot Socialdemokratiet... Meget flot. https://t.co/DvtXrcf1sw #Danmark #Politik #Udlændinge
Overvej skattemyndighedernes vanvittige chikane af den her 68-årige sygeplejerske, der snart har stået på i snart 10 år: Rie er blevet påkrævet at betale svimlende 115 % i skat. Det er jo i sig selv vanvittigt, at myndighederne tvinger folk til at betale mere i skat, end de overhovedet har tjent. Men det bliver mere uretfærdigt endnu. For efter hele 8 års tovtrækkeri, vandt Rie faktisk for en sjælden gangs skyld en sag mod SKAT i byretten. Det er ellers er særsyn. Skatteministeriet vinder nemlig 92 % af alle retssager mod borgere. Men problemet er, at SKAT nu har valgt at anke dommen. For selvom Rie - efter at have kæmpet i 8 år af sit liv - fik retten på sin side, vil SKAT nu fortsætte kampen mod hende i landsretten. Systemet insisterer på, at hun skal betale flere penge til staten, end hun overhovedet har tjent. Og det værste er, at ministeriets egen retssagsvejledning ellers foreskriver, at: "skatteborgere ikke unødigt skal trækkes gennem retssager", og at systemet "kun skal anke en dom, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det". Men SKAT er tilsyneladende bedøvende ligeglade. Rie skulle have været på pension nu. Men hun er blevet påtvunget at blive på arbejdsmarkedet for at kunne spare mest muligt op til skatteregningen. »Hvis jeg taber, kan det betyde, at jeg skal gå fra hus og hjem,« siger hun. Skattevæsenets adfærd overfor lovlydige borgere - der intet har gjort forkert, men som alligevel får smadret deres liv at systemet - er så grotesk uacceptabel. Hvordan kan man som politiker acceptere det her? #skat #retssikkerhed #socialretfærdighed
Fra kulturpas til momsfidus: Regeringen spilder skattekroner på dyre, bureaukratiske og dårlige løsninger Her på Christiansborg kan man med jævne mellemrum overvære en helt særlig form for absurd teater. Først finder man en ekstremt ineffektiv løsning på et problem. Derefter bygger man et dyrt og bøvlet bureaukrati omkring den, og til sidst lader man skatteborgerne betale for hele forestillingen. Kulturpasset er et nærmest perfekt eksempel. For hvert aktiveret pas svarer udgifterne til administration, udvikling og it til 3195 kr. De unge har til sammenligning i gennemsnit brugt cirka 730 kr. på hvert pas. I alt er der afsat 140 millioner skattekroner til ordningen. Og hvad er pengene så brugt til? Jo, altså, to tredjedele af forbruget er gået til biografbilletter. Regeringens reaktion på, at man har lavet en ekstremt dyr og omstændelig måde at finansiere unges biografture på, er ikke desto mindre at overveje at udvide ordningen, før den overhovedet er endeligt evalueret. Og hvem stod så bag kulturpasset? Jo, det gjorde bl.a. de fire partier, der i dag udgør regeringen. Og sørme om de ikke også har fundet en bureaukratisk og kompleks måde at løse et andet problem på! Differentieret moms på fødevarer koster efter regeringens eget skøn 17,4 milliarder kroner om året. Alle økonomer advarer kraftigt mod det, Dansk Industri vurderer, at virksomhederne får byrder i milliardklassen, og sørme om det ikke også kræver ansættelse af 400 nye bureaukrater. Men helt ærligt. Drop nu det cirkus: Der findes en enklere model, som vi har advokeret både før, under og efter valget: Gør de første 5000 kroner, danskerne tjener hver måned, skattefri. Det koster det samme, lader danskerne selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge på, og indebærer hverken flere bureaukrater eller mere overflødigt bøvl for danske virksomheder. #Skat #Bureaukrati #Danmark
Jacob Thorngaard har betalt 110 procent i skat. Skattestyrelsen har opkrævet hele hans indkomst gennem to år - og 1,1 million kroner oveni inklusive renter. Han har hævet store dele af sin pensionsopsparing før tid, lånt en million i banken og udskudt den pension, han havde planlagt. Fra Landsskatteretten fik han besked om en forventet sagsbehandlingstid på op til 51 måneder. "Jeg blev fuldstændig kørt over af et system, som gør lige, hvad der passer det," sagde han, da han i dag mødte pressen sammen med mig på Liberal Alliances sommergruppemøde. Han tilføjede, at oplevelsen havde efterladt ham med følelsen af at være mentalt og økonomisk ruineret. Det kræver noget at stille sig op og fortælle den historie. Tak for det, Jacob! Desværre er Jacob langt fra den eneste. En sygeplejerske fra Virum blev mødt med et skattekrav på 115 procent - og da hun fik medhold i byretten, ankede Skatteministeriet. Omkring 720.000 boligejere fik besked om et automatisk statslån, hvis de ikke aktivt sagde fra. Ofre for identitetstyveri blev mødt med millionkrav efter andres hvidvask. Derfor lancerede Liberal Alliance i dag et skatteborgerudspil med tolv ambitiøse forslag, der skal styrke borgernes retssikkerhed over for Skat - og forhindre, at andre havner i Jacobs situation. Statens vigtigste opgave er at beskytte borgerne, og danskerne fortjener et skattevæsen, der tager deres retssikkerhed alvorligt. #Skatterettigheder #Retssikkerhed #Politik
LA KRÆVER OPGØR MED ET SKATTESYSTEM, DER LADER BORGERNE BETALE FOR STATENS FEJL Når du som borger begår en fejl over for Skat, så falder hammeren prompte. Men når Skat begår en fejl, er det alt for ofte også dig som borger, der ender med regningen. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem. Vi har set danskere blive dobbelt- og trippelbeskattet, opkrævet mere end 100 procent af deres indkomst og efterladt i årelang uvished, mens renter og regninger voksede. Borgere og virksomheder er blevet brugt i principielle prøvesager og udsat for åbenlyst urimelig behandling, som først er blevet rettet, når sagerne nåede offentligheden. Sådan bør en retsstat ikke behandle sine borgere. Når myndighederne har magten til at træffe afgørelser med vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, skal borgerens retssikkerhed følge med. Derfor fremlægger Liberal Alliance nu et nyt skatteborgerudspil. Vi vil blandt andet: • Stoppe dobbelt- og trippelbeskatning af de samme penge. • Lade tvivlen ved uklare skatteregler komme borgeren – ikke Skat – til gode. • Automatisk fjerne renter og gebyrer, der skyldes fejl hos Skat. • Indføre rimelige svarfrister og maksimale sagsbehandlingstider. • Sikre fuld godtgørelse, når staten bruger en borger eller virksomhed i en principiel prøvesag. • Samle skattesager ved specialiserede domstole, så de afgøres med den nødvendige skattefaglige ekspertise. Vores skattesystem skal selvfølgelig sørge for, at alle betaler det de skal og at snyd opdages. Men det skal med samme selvfølgelighed sikre, at ingen betaler mere, end de skal. Vi skal som borgere kunne stole på staten – også når staten begår fejl. Det er den balance, vi vil genoprette. Det er den balance der i dag er helt skæv. Læs hele udspillet i kommentarerne. #Skattensystem #Retssikkerhed #LiberalAlliance
Nej. Hvor ufint at påstå sådan noget sludder. Du vil bruge over 17 mia. på en momssænkning - selvom ALLE! (inkl. dig selv og regeringen) godt ved, at det er en dårlig “investering” og vi ikke får value for money. @LiberalAlliance er de eneste voksne og ansvarlige - og gør alle skatteborgere en kæmpe stor tjeneste - fordi de kæmper for at stoppe den misbrug af borgernes penge. Hvis I bruger 17 milliarder af skatteborgernes penge, så skal I kratéme også bruge dem så effektivt, som muligt!! #økonomi #skatter #samfund
Skattestyrelsen giver Anne et skattesmæk på 123.000 kroner. Hun modtager et girokort med krav om at betale beløbet indenfor en uge – ellers bliver hun mødt med strafrenter. Peter vinder en sag over Skattestyrelsen og skal derfor have godtgørelse for sine udgifter til advokat, som løber op i 123.000 kroner. Han modtager et brev om, at der vil gå op til 11 måneder, før han får beløbet – og han får ingen renter. Navnene er fiktive – men begge personer findes i virkeligheden. Begge har henvendt sig til @Skattebetalerne med deres historie. Tilsammen illustrerer de en uretfærdig skævhed i forholdet mellem Skatteborger og skattevæsen. Borgere skal selvfølgelig have renter mens de venter på deres penge. Samtidig skal der indføres en maksimal ventetid på fx seks uger. Rigtig god weekend! #Skat #Uretfærdighed #BeskytBorgerne
Magnus Schäfer Hansen er 21 år og født med hudsygdommen Ichthyosis-Bullosa. Han holder sygdommen i skak med en fed creme til 4.000–5.000 kroner om måneden. Hele sit liv boede Magnus i Lemvig Kommune, som betalte for cremen. Sidste år flyttede han til Struer, og her har kommunen nægtet at betale. Med den begrundelse, at ”sygdommen ikke har tilstrækkelig negativ påvirkning på hans hverdag”. Magnus’ læge kalder behandlingen ”Livsnødvendig på samme måde, som når en diabetespatient skal have insulin”. Skatteborgerne i Danmark betaler verdens højeste skatter. Til gengæld forventer vi, at velfærdsstaten træder til, når der er brug for det – især når lægen ordinerer en livsnødvendig behandling. Men ud af sit samlede budget på 1.672.800.000 kroner kan Struer Kommune altså ikke finde 60.000 om året til Magnus. Det svarer til 0,036 promille af budgettet. Fire hundrededele af en promille. Alle kan finde så lille et beløb et andet sted – hvis viljen til at prioritere er der. @Skattebetalerne arbejder for mere sparsommelig respekt for skatteborgernes penge og skarpere prioritering. Velfærdsstaten SKAL være der for borgere som Magnus. https://t.co/dcUi6JxTgo #Velfærd #Sundhedspolitik #Socialretfærdighed
Hypervelfærd i Odense hvor vi “gratis” kan låne flotte elcykler i en måned 🤦🏼♀️ Der mangler ikke penge. Der mangler respekt for dem. Og for skatteborgerne, der tjener dem. https://t.co/9a1he9qi6i https://t.co/Tq7E4XD7Dy #Odense #Elcykler #Hypervelfærd
”Der har sneget sig en holdning ind blandt medarbejderne i Skattestyrelsen, hvor man mener, at det at være erhvervsdrivende er lige på kanten af loven”. Sådan siger skatterådgiver Christian Kirkman-møller i podcasten Borgerlig Tabloid. Denne holdning har ført til, at Skattestyrelsen pålægger private konsulenter dobbeltbeskatning, så de ender med at skulle betale 110 procent i skat af deres indkomst, som det skete for Jacob Thorngaard, som Møller er rådgiver for. Ifølge Møller har Skattestyrelsen de seneste ti år skærpet denne urimelige praksis, så den har ramt måske op til 1.000 skatteborgere med selvstændig konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen ser på arbejdets karakter og afgør, at skatteborgeren i virkeligheden var lønmodtager og derfor "rette indkomstmodtager" af konsulenthonoraret. Helt vanvittigt er Skattestyrelsens næste træk. Den beskatter de samme penge på ny som personlig lønindkomst – uden at tilbagebetale den selskabs- og personskat, skatteborgeren allerede har betalt. Resultatet bliver en effektiv skat på 110 pct. eller højere. I podcasten kommer der nye forhold frem om Thorngaards sag, som får Skattestyrelsens adfærd til at fremstå endnu mere urimelig. Thorngaard og hans rådgiver har fx fremlagt bevis for, at det slet ikke havde været muligt for Thorngaard at blive ansat som lønmodtager hos sin kunde, som har regler for, at de slet ikke ansætter medarbejdere til de opgaver, Thorngaard udførte. Det har Skattestyrelsen bare ignoreret. Hvorfor opfører Skattestyrelsen sig på den måde overfor skatteborgerne? Ifølge Christian K. Møller har styrelsen udviklet sig til: ”en provenudreven koncern. Og det vil sige, at man kører efter at maximere skatteindtægterne hellere end at kigge på rimelighed og på ikke at invalidere folk”. Invalidere? Ja, desværre er udtrykket dækkende. Jacob Thorngaard måtte tømme sin pension og låne en million i banken for at betale sin skattegæld. Han havde planlagt at gå på pension om fem år. Det har han ikke råd til nu. Politikerne har kendt til dette problem i mindst 10 år. Ifølge Christian K. Møller ville det tage en dygtig skattejurist 24 timer at formulere en lovændring, der fastholder ordnede forhold på området, men fjerner urimelighederne. Jeg opfordrer alle til at lytte til hele podcasten – man bliver både vred og ked af, at vi er kommet dertil i Danmark. Link i kommentarsporet. Fødevare-checks og andet gøgl kan politikerne finde ud af at indføre ved hastelovgivning på ingen tid – mens beskyttelse af skatteborgerne imod overgreb, som dét Skattestyrelsen har udsat Thorngaard for, lader vente på sig – i årevis. Ud over ny lovgivning på en række områder, der beskytter skatteborgerne. er der brug for en kulturændring hos skattemyndighederne. Rimelighed og retfærdighed skal sættes over provenu. Borgeren skal sættes over systemet. Erhvervslivet skal ses som kilden til vores velstand - og behandles derefter: med respekt og nænsomhed. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Erhvervsliv #Retfærdighed
Politiken afslører, at Vurderingsstyrelsen har sat en lås på det 5 mia. dyre IT-system. En lås, som forhindrer, at medarbejderne kan rette de fejl, borgerne indrapporterer. Begrundelsen er, at skattemedarbejderne ikke skal kunne give skatterabat til ’hvem som helst’.” Nej, men medarbejderne skal naturligvis kunne rette fejl, der sænker skatten for de skatteborgere, der som følge af disse fejl betaler for meget! I den konkrete sag omtalt i Politiken betalte 74-årige pensionist Carsten Petersen mange tusinde kroner for meget i boligskat i et år, fordi medarbejderne af systemet blev forhindret i at rette en fejl (link i kommentarsporet). Vurderingstyrelsens lås på IT-systemet kan næppe være lovlig. Først og fremmest strider det mod legalitetsprincippet, hvorefter myndighederne skal handle i overensstemmelse med loven. Den pågældende sikkerhedsmekanisme forhindrer imidlertid netop det. Nu hvor ministeriet er gjort bekendt med denne formentlig ulovlige praksis, har det pligt til at handle straks: Få bekræftet, at der er tale om en ulovlig sikkerhedsmekanisme. Bringe den til ophør. Undersøge om der er lignende sikkerhedsmekanismer andre steder i systemet – det kunne jeg godt have en mistanke om, givet Vurderingsstyrelsens træghed med at rette fejl i det hele taget. Og så bør det undersøges efterfølgende, hvem der har truffet hvilke beslutninger i denne sag, hvordan det undgås i fremtiden og hvilke konsekvenser sagen bør få. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skat #ITsystem #RettenTilFejl
De 11.000 medarbejdere i skatteforvaltningen er blevet fornærmede over, at deres minister, Jakob Engel-Schmidt har sendt dem et brev, hvor han beder dem sætte retssikkerheden i højsædet. Djøf’erne føler sig ”beklikket på deres faglighed”, og AC-klubben udtrykker forundring over, at ministeren tager så ”drastisk” et skridt. Vi andre undrer os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at anke en sag, hvor en 68-årig sygeplejerske får rettens ord for, at hun ikke skal betale 115 procent i skat. Vi under os også over, at Skattestyrelsen tager så drastisk et skridt i årevis at gøre en række borgeres liv til et helvede med frit opfundne skattekrav i millionstørrelsen, som politiet gentagne gange advarede dem om ikke var korrekte. Og så undrer vi os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at opkræve renter af boligejeres restgæld, som borgerne er helt uden skyld i. Eller så drastisk et skridt at nægte at rette fejl i ejendomsvurderinger – indtil medierne går ind i sagerne, hvorefter det pludselig godt kan lade sig gøre. Man kunne blive ved. Det er bekymrende, at medarbejderne i deres fornærmede returbrev til ministeren ikke ser ud til at anerkende problemets eksistens. AC-klubben er således fortørnet over, at ministeren – og nu citerer jeg: ”skriver direkte til medarbejderne om nogle ting, de i forvejen synes, at de gør. Der kan godt ske fejl, men det betyder jo ikke, at vi er en organisation, der ikke har retssikkerhed for øje. Retssikkerhed har længe været på dagsordenen for både medarbejdere og ledelse i Skatteforvaltningen”. Sandheden er, at skatteborgernes retssikkerhed ligger i ruiner. Medarbejderne bærer naturligvis ikke hele ansvaret for dette. Hovedansvaret ligger hos folketinget, skiftende skatteministre og skattemedarbejdernes chefer. Men medarbejderne bærer deres del af ansvaret, og givet situationens alvor, er det helt på sin plads, at Engel-Schmidt sender dem et brev med de nye politiske signaler om, at retssikkerheden skal styrkes. Gode og nødvendige signaler. Medarbejdernes fornærmede reaktion understreger faktisk behovet for ministerens brev – men også, at der er lang vej igen. Lovændringer gør det ikke alene. Selve kulturen i skatteforvaltningen skal ændres for at borgeren igen kommer før systemet og for at retfærdighed, rimelighed og fornuft genoprettes på skatteområdet. Det vil kræve et langvarigt fokus og en håndholdt indsats fra ministeren i samarbejde med Folketinget og departementet. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Retssikkerhed #OffentligSektor
DR har på bare fem måneder brugt 1,4 millioner skattekroner på reklamer for sig selv. Lad lige det synke ind. Vi betaler allerede næsten 4 milliarder kroner om året til DR gennem skatten. Alligevel bruger DR nu endnu flere af danskernes penge på annoncer på Meta, Google og andre platforme for at få os til at se DR. Men hvis DR er så fantastisk og uundværlig, som vi konstant får at vide, hvorfor er det så nødvendigt at købe reklamer for at få folk til at bruge det? Public service burde kunne stå på egne ben. DR råder over tv-kanaler, radiokanaler, hjemmesider, apps, sociale medier og massiv medieomtale. Hvis det ikke er nok til at nå danskerne, er problemet måske ikke manglende markedsføring. Jeg synes, det er principielt forkert, at skatteborgernes penge bruges på public relations frem for public service. Samtidig nægter DR at oplyse, hvordan pengene konkret fordeles mellem platformene. Hvor mange skattekroner går til Meta? Hvor mange til Google? Hvor mange til andre aktører? Det bør offentligheden naturligvis kunne få indsigt i. Det bliver endnu mere paradoksalt, når DRs egen generaldirektør gentagne gange har advaret om techgiganternes magt og deres potentielle trussel mod demokratiet – mens @DanmarksRadioDR samtidig sender skattekroner direkte ned i lommerne på de selvsamme virksomheder. Vi skal bruge pengene på indhold, der løfter en reel public service-opgave og skaber den nødvendige pluralisme. Ikke på reklamer for en milliardinstitution, der allerede har markedets stærkeste platforme til rådighed. Public service – ikke public relations. #dkpok #DR #PublicService #Skattebetaling
