BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#konsulent

Jeg bliver så træt og øf😒 Bevares - det er da sødt af DR at minde os om, hvor forfærdeligt svært det er for de stakkels politikere at få budgetterne til at passe🫶🏼 MEN HVORFOR LADER DE ALTID SOM OM DER KUN KAN SPARES PÅ BORGERNÆR VELFÆRD?!! Hvad med at skære på administration og ledelse? Eksterne konsulenter? Lokale regler og bureaukrati? Tilskud til kultur og erhverv? Dyre kampagner, journalister og SoMe-teams?? #Velfærd #Politik #Budget

Skat siger af egen drift til Rie. Du er ikke konsulent du er lønmodtager. Rie svarer. Uenig, men okay. Så beskat mig som lønmodtager og ikke konsulent. Skat svarer nej vi beskatter dig som begge dele. Byretten dømmer. Styr jer lige, skat. Vælg en virkelighed. Hun forbliver kategoriseret som konsulent. Dom afsagt. Skat vælger. Godt nok siger vores retningslinjer at vi ikke skal anke, men hende her skal vi sørge for bruger 9 års nattesøvn på os. Når vi siger hun er konsulent, så er hun både konsulent OG lønmodtager. Skatten skal derfor være 115%. Resten af verden. Hun? 😳 #skat #lønmodtager #konsulent

Nu skal også Stig Tøfting betale mere end 100 procent i skat. Den tidligere professionelle fodboldspiller er i dag kendt for at kommentere fodbold på Viaplay. Indtægten fra netop dét arbejde vil Skattestyrelsen beskatte med 110 procent: først som selskabsskat hos konsulenten, dernæst igen som løn. Sagen er grotesk. Det er mig en gåde, at Skattestyrelsen kæmper med næb og kløer for at fastholde en praksis, som eksperter vurderer strider mod både grundloven og menneskerettighederne. Og efter afgørelser som denne kan ingen selvstændig konsulent vide sig sikker. Det viser sagens fakta. Tøftings selskab fakturerer først, når arbejdet er udført. Ingen fast månedlig betaling. Intet opsigelsesvarsel. Han bestemmer selv, hvilke kampe han dækker, og melder på forhånd ud, hvornår han har tid. Han deltager ikke i redaktionsmøder. Han får ingen løn under sygdom. Viaplay skrev endda direkte til Skattestyrelsen og bekræftede, at parterne var enige om, at han ikke var ansat. Undervejs gav Skattestyrelsen ham ret i, at Viaplay ikke har instruktionsbeføjelse over ham. De bestemmer altså ikke, hvordan opgaverne løses. Netop instruktionsbeføjelsen er ellers normalt et af de vigtigste kriterier for Skattestyrelsen. I stedet vægtede Skattestyrelsen nogle andre kriterier: at selskabet stiller sin ejer til rådighed for en kundes kerneopgave, at der er en konkurrenceklausul, at samarbejdet løber over tid, og at Tøfting ikke selv medbringer udstyr. Er de kriterier opfyldt, skriver Skattestyrelsen i afgørelsen, vil det være ”meget sjældne tilfælde”, hvor den ikke vurderer, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Tager man Skattestyrelsen på ordet, er titusindvis af enmandsvirksomheder hermed jaget vildt. IT-konsulenter, tolke, freelancejournalister, selvstændige projektledere, sygeplejersker med eget vikarfirma. Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at gribe ind og standse Skattestyrelsens urimelige praksis hurtigst muligt. Links til uddybende artikel om Tøftings sag og vejledning i, om du også kan blive ramt nedenfor 1/3 #skat #selvstændige #Danmark

YEEEHAAA LOLLAND! 🚜 Kommunen mangler mindst 300 millioner kroner. TRE HUNDREDE MILLIONER. Det er ikke et hul i budgettet. Det er et økonomisk numsehul så stort, at man kan bakke hele rådhuset ind i det med katastrofeblinket tændt og stadig have plads til tre konsulenter, en el-ladestander og en kommunikationschef med PowerPoint-forstoppelse. Men ro på. Mike har løsningen. Ring til DANIDA. De kan jo tilsyneladende finde penge, hvis bare problemet ligger langt nok væk og har et engelsk projektnavn. Så Lolland skal ikke sige: “Vi mangler 300 millioner.” De skal sige: “Lolland Inclusive Climate Resilience Potato Empowerment Hub 2030.” Smid lidt klimaretfærdighed ovenpå. Drys “capacity building” ud over det som kommunalt parmesan. Få en projektleder til at skrive “bæredygtighed” så mange gange, at printeren får endetarmskrampe. Og vupti. Så åbner statskassen sig forhåbentlig som en overfodret flodhest med MobilePay i røven. For når Lolland mangler penge, hedder det: besparelser, effektiviseringer og ansvarlig økonomi. Når pengene skal 7.000 kilometer væk, hedder det: partnerskab, kapacitetsopbygning og global solidaritet. Samme skatteyder. Samme pung. Bare et længere sugerør. Så kære Lolland: Drop ministermødet. Flyt rådhuset tre tidszoner mod syd. Kald Nakskov Havn for “Coastal Resilience Innovation Zone”. Og søg som udviklingsland. Så står DANIDA der måske inden frokost med en trillebør fuld af skattekroner og begge arme oppe i statskassens varme baglomme. Danmark mangler ikke penge. Vi er bare ekstremt kreative med, hvor langt væk de skal bruges. #økonomi #udvikling #klimaretfærdighed

Rasmus Jarlov Jul 30

"Jeg er i dag er startet som politisk konsulent og PR-ansvarlig for Islamisk Stat i Danmark. Jeg elsker spændingsfeltet mellem politik og kommunikation, og dette er mit drømmejob" LinkedIn: "Tillykke. Vi kommer til at savne dig som kollega, men hvor bliver det godt." #Politik #PR #Karriere

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted. Min tidligere kollega @SofieRud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats. Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng: Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide. Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Sofie arbejder nu for den diplomatiske repræsentation for en nation og administration, der har truet Danmark økonomisk, udfordret rigsfællesskabets territoriale integritet og nægtet at respektere grønlændernes gentagne nej til at blive amerikanere. Derfor er kritikken både forudsigelig og legitim. Samtidig viser et hurtigt blik på LinkedIn og de øvrige sociale medier, at medie- og konsulentbranchen har en noget anden tilgang til den slags jobskifter end den gennemsnitlige dansker. På LinkedIn er der en klar overvægt af hjertelige lykønskninger og rygklapperi fra folk i mediebranchen, mens kommentarsporene på andre sociale medier er overvejende negative. Også det fortæller os noget om afstanden mellem den fjerde statsmagt og det samfund, som mediebranchen er sat i verden for at beskrive. Man forstår det jo godt. For mange almindelige danskere er det intuitivt mærkeligt, at en journalist og kommentator, som konsekvent har kritiseret Trump-administrationens udenrigspolitiske ageren, vælger at skifte side og træde ind i det diplomatiske apparat, der skal fremme samme administrations interesser. Sådan ser man tilsyneladende ikke på tingene i mediebranchen. Her betragtes den slags jobskifter efterhånden som en helt naturlig karriereudvikling. Journalister bliver særlige rådgivere og pressechefer, hvorefter de vender tilbage som redaktionschefer, værter eller kommentatorer. Det samme gælder tidligere politikere, som bevæger sig den modsatte vej. Skåret ind til benet er vi vidne til en amerikanisering af den danske mediebranche, hvor svingdøren mellem journalistik, politik og diplomati snurrer stadig hurtigere. Det korte af det lange er, at Sofie har truffet et karrierevalg, som det selvfølgelig står hende frit for at træffe. Offentligheden er lige så meget i sin gode ret til at vurdere, om jobskiftet falder i god jord eller skader hendes renommé. Det er trods alt den indsats, man lægger på bordet, når man beslutter sig for at spille rudsisk roulette med troværdigheden. #politics #media #trust

Bistanden på 23 mia. kr. årligt er venstrefløjes private hæveautomat. Her er således Groks oversigt over Trine Pertou Machs (Enh.) hovedpositioner i NGO'ere og NGO-lignende organisationer baseret på hendes officielle CV fra Folketinget og andre biografier: - WWF (Verdensnaturfonden) – Project manager (2003-2004) - Mellemfolkeligt Samvirke (MS) – Middle East adviser (2004-2006) + tidligere programkoordinator + forkvinde/bestyrelsesmedlem (2007-2013/14) - Folkekirkens Nødhjælp – Middle East programme officer (2006-2007) - Institut for Menneskerettigheder – Programme officer (2007-2009) - International Media Support (IMS) – Konsulent (2009) - International Alert (London) – Leder af “Economic Development for Peace” (2018-2020) - Oxfam Ibis / Oxfam Danmark – Director of Policy, Advocacy and Media / politisk chef (2020-2022) Derudover har hun haft bestyrelsesposter, bl.a. i ActionAid International og som forkvinde for MS. #dkpol #NGO #menneskerettigheder #socialretfærdighed

”Der har sneget sig en holdning ind blandt medarbejderne i Skattestyrelsen, hvor man mener, at det at være erhvervsdrivende er lige på kanten af loven”. Sådan siger skatterådgiver Christian Kirkman-møller i podcasten Borgerlig Tabloid. Denne holdning har ført til, at Skattestyrelsen pålægger private konsulenter dobbeltbeskatning, så de ender med at skulle betale 110 procent i skat af deres indkomst, som det skete for Jacob Thorngaard, som Møller er rådgiver for. Ifølge Møller har Skattestyrelsen de seneste ti år skærpet denne urimelige praksis, så den har ramt måske op til 1.000 skatteborgere med selvstændig konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen ser på arbejdets karakter og afgør, at skatteborgeren i virkeligheden var lønmodtager og derfor "rette indkomstmodtager" af konsulenthonoraret. Helt vanvittigt er Skattestyrelsens næste træk. Den beskatter de samme penge på ny som personlig lønindkomst – uden at tilbagebetale den selskabs- og personskat, skatteborgeren allerede har betalt. Resultatet bliver en effektiv skat på 110 pct. eller højere. I podcasten kommer der nye forhold frem om Thorngaards sag, som får Skattestyrelsens adfærd til at fremstå endnu mere urimelig. Thorngaard og hans rådgiver har fx fremlagt bevis for, at det slet ikke havde været muligt for Thorngaard at blive ansat som lønmodtager hos sin kunde, som har regler for, at de slet ikke ansætter medarbejdere til de opgaver, Thorngaard udførte. Det har Skattestyrelsen bare ignoreret. Hvorfor opfører Skattestyrelsen sig på den måde overfor skatteborgerne? Ifølge Christian K. Møller har styrelsen udviklet sig til: ”en provenudreven koncern. Og det vil sige, at man kører efter at maximere skatteindtægterne hellere end at kigge på rimelighed og på ikke at invalidere folk”. Invalidere? Ja, desværre er udtrykket dækkende. Jacob Thorngaard måtte tømme sin pension og låne en million i banken for at betale sin skattegæld. Han havde planlagt at gå på pension om fem år. Det har han ikke råd til nu. Politikerne har kendt til dette problem i mindst 10 år. Ifølge Christian K. Møller ville det tage en dygtig skattejurist 24 timer at formulere en lovændring, der fastholder ordnede forhold på området, men fjerner urimelighederne. Jeg opfordrer alle til at lytte til hele podcasten – man bliver både vred og ked af, at vi er kommet dertil i Danmark. Link i kommentarsporet. Fødevare-checks og andet gøgl kan politikerne finde ud af at indføre ved hastelovgivning på ingen tid – mens beskyttelse af skatteborgerne imod overgreb, som dét Skattestyrelsen har udsat Thorngaard for, lader vente på sig – i årevis. Ud over ny lovgivning på en række områder, der beskytter skatteborgerne. er der brug for en kulturændring hos skattemyndighederne. Rimelighed og retfærdighed skal sættes over provenu. Borgeren skal sættes over systemet. Erhvervslivet skal ses som kilden til vores velstand - og behandles derefter: med respekt og nænsomhed. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Erhvervsliv #Retfærdighed