Peter Rasmussen wrote that French school students had expanded their demands to also include the right to free Lacoste clothing. https://t.co/jlLXln3asK #Frankrig #Skole #Retter (translated)
The Baron of Øresund shared a video that he claimed showed something from France that Danish media did not show. He wrote that TV2 referred to the individuals as "demonstrating school students." https://t.co/SFexdvQDZ1 #Frankrig #Skoleelever #Demonstrationer (translated)
Nesten enhver kultur har moderniserte utgaver av eldre forfattere, ledsaget av diskusjoner om rettskrivning, ordforråd, redaksjonelle noter og tilpasning til dagens lesere. En antikvitetshandler sa en gang til meg at «tidens patina gir verdi» og kan være det som skiller en original fra en billig kopi. Jeg åpner Constantin Noicas «Søndagsessays», kommer til forlagets forord i Humanitas-utgaven fra 1992 og oppdager at «rettskrivningen er oppdatert». Å lese Noica kunne ha vært en vandring gjennom 1930- og 1940-årene. I stedet tar vi turen med moderne briller på, komfortabelt sittende i en Uber, uten frykt for å gå oss vill — altså for ikke å forstå ordene fra den tiden, som ganske enkelt kunne ha blitt «oversatt» i fotnoter. Hva om vi også tok avisene fra den tiden og «oppdaterte» dem? Og kanskje burde vi også rebrande datidens reklamer, slik at nevronene våre slipper å jobbe for hardt, som om vi satt fast i et escape room. Hvorfor stoppe der? Vi kunne også oppdatere historiebøkene og skrive at Arkimedes fra Syrakus ble drept av en romersk soldat mens han holdt på med matematikk på nettbrettet sitt. Grunnideen er jo fortsatt den samme, ikke sant? Bare epoken forsvinner. Og én ting til: hvorfor «oppdaterer» ikke matematikere Pythagoras? De kan endre notasjonen. De kan forklare beviset på en annen måte. De kan til og med bygge figuren på nettet gjennom en animasjon som utvikler seg foran øynene på elevene. Men Pythagoras’ læresetning forblir Pythagoras’ læresetning. Så når vi leser en eldre forfatter, hvorfor ikke bevare språket fra hans tid — og legge moderne forklaringer i notene? Og et siste spørsmål til Humanitas og til dem som arbeider ved universitetenes litteratur- og filologiavdelinger: hvis dagens skoleelever om noen tiår «oppdaterer» dere med # og emojier, ville dere likt det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OppdatertRettskrivning #Språkhistorie #20260920_1926 #Norsk #Norwegian #Litteratur #Historie
Næsten enhver kultur har moderniserede udgaver af ældre forfattere, ledsaget af diskussioner om stavning, ordforråd, redaktionelle noter og tilpasning til nutidens læsere. En antikvitetshandler sagde engang til mig, at “tidens patina giver værdi” og kan være det, der skiller en original fra en billig kopi. Jeg åbner Constantin Noicas “Søndagsessays”, kommer til forlagets forord i Humanitas-udgaven fra 1992 og opdager, at “stavemåden er blevet opdateret”. At læse Noica kunne have været en vandring gennem 1930’erne og 1940’erne. I stedet tager vi turen med moderne briller på, behageligt siddende i en Uber, uden frygt for at fare vild — altså for ikke at forstå datidens ord, som ganske enkelt kunne være blevet “oversat” i fodnoter. Hvad nu hvis vi også tog datidens aviser og “opdaterede” dem? Og måske burde vi også rebrande datidens reklamer, så vores neuroner ikke behøver arbejde for hårdt, som om vi sad i et escape room. Hvorfor stoppe dér? Vi kunne også opdatere historiebøgerne og skrive, at Arkimedes fra Syrakus blev dræbt af en romersk soldat, mens han lavede matematik på sin tablet. Grundideen er jo stadig den samme, ikke? Kun epoken forsvinder. Og én ting mere: hvorfor “opdaterer” matematikere ikke Pythagoras? De kan ændre notation. De kan forklare beviset på en anden måde. De kan endda bygge figuren online gennem en animation, der udfolder sig for elevernes øjne. Men Pythagoras’ læresætning forbliver Pythagoras’ læresætning. Så når vi læser en ældre forfatter, hvorfor så ikke bevare sproget fra hans tid — og lægge moderne forklaringer i noterne? Og et sidste spørgsmål til Humanitas og til dem, der arbejder på universiteternes litteratur- og filologiafdelinger: hvis nutidens skoleelever om nogle årtier “opdaterer” jer med # og emojis, ville I så synes om det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OpdateretStavning #Sproghistorie #20260920_1926 #Dansk #Danish #Litteratur #Historie
Danske elever læser og regner dårligere end nogensinde i moderne tid. Den nyeste PISA-undersøgelse viser ny bundrekord for danske skoleelever over hele linjen. Og hvis vi skal være ærlige: Det har været på vej længe. Folk vil gerne (bort)forklare det med skærme, øget indvandring, efterslæb fra corona-nedlukninger - og det er da uden tvivl en betydelig del af forklaringen. Men der er også noget dybere på spil, nemlig årti efter årti af skolepolitik, der har udvandet og ødelagt dannelsen og fagligheden til fordel for en reformpædagogik, der skal - og jeg citerer - “skabe harmoniske og lykkelige mennesker.” Henning Fonsmark skrev allerede om problemerne i “Kampen mod kundskaber” i 1996 - året før jeg overhovedet startede i skole (og 12 år før at iPhonen overhovedet blev opfundet). Kulminationen var den socialdemokratiske folkeskolereform i 2013, der blev trukket ned over hovedet på både lærere og forældre. Skoledagene blev længere, børnene lærte mindre. Samtidig er der kommet mere kaos og decideret vold i klasseværelserne. Jeg skal love for, at børnene er blevet harmoniske og lykkelige mennesker. Folkeskolen er en politisk totalskade. Jeg er stolt af, at Liberal Alliance med Merete Riisager og Henrik Dahl i front konsekvent har forstået, at vi var på vej i den gale retning. Nu er det på tide, at erkendelsen breder sig blandt alle systempartierne. Vi skal genskabe skolen som et sted, hvor fokus er på klassiske kundskaber, dannelse og karakter. Vi skal have et nationalt pensum med stor metodefrihed i stedet for alverdens metodebureaukrati. Lærerfaget skal løftes, og læreren skal være en myndighed og ikke en coach. Jeg kunne aldrig drømme om at påstå, at vi kan løse det her fra den ene dag til den anden. Det bliver et generationsprojekt at genrejse folkeskolen. Men til gengæld bliver skaden større for hver dag, vi venter. Så lad os komme i gang! Andet kan vi ikke være bekendt over for børnene, forældrene, lærerne - og de skatteydere, der hvert år betaler over 50 milliarder til folkeskolen. #Folkeskole #Uddannelse #Skolepolitik
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt ifølge den nye PISA-rapport, der viser, at næsten hver tredje 15-årige har betydelige læsevanskeligheder og at deres resultater i læsning, matematik og naturfag er de laveste nogensinde i undersøgelsens 25-årige historie. #PISA2025 #danskeskole #uddannelse
Inviterer til 'fredelig demonstration'
Danske skoleelever præsterer historisk dårligt i PISA-undersøgelsen, hvor næsten hver tredje 15-årige har læseproblemer, og resultaterne i læsning, matematik og naturfag er de laveste i 25-års historie. #PISA2025 #DanskeSkoleelever #Uddannelsesresultater
Ild i madras - brandvæsenet kylede den ud gennem vindue
Danske skoleelever har opnået historisk lave resultater i den seneste PISA-rapport, hvor næsten hver tredje 15-årige læser så dårligt, at det skaber udfordringer i deres samfundsdeltagelse. #PISA2025 #DanskeSkoleelever #Uddannelse
Mangler særligt unge lægdommere
Den nye PISA-rapport viser, at danske 15-årige skoleelever læser, regner og forstår naturfag historisk dårligt, hvor næsten hver tredje elev har så lave færdigheder, at de har svært ved at klare sig i samfundet. #PISA2025 #DanskeSkoleelever #Uddannelse
Heftige byger på vej
En ny PISA-rapport viser, at danske skoleelever klarer sig historisk dårligt, idet næsten hver tredje 15-årige læser så dårligt, at de har svært ved at navigere i samfundet. #PISA2025 #Skoleelever #Uddannelse
Efter ny rystende undersøgelse: - Budskab er entydigt
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt ifølge den nye PISA-rapport, hvor næsten hver tredje 15-årige kæmper med at læse, og resultaterne i læsning, matematik og naturfag er de laveste i 25 år. #PISA2025 #danskeskoleelever #uddannelse
Regnvejret topper tirsdag
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt i den seneste PISA-rapport, hvor næsten hver tredje 15-årige læser så dårligt, at de har svært ved at begå sig i samfundet. #PISA2025 #Skoleelever #Uddannelse
Nu bliver de smidt ud
Danske skoleelever opnår historisk dårlige resultater i læsning, matematik og naturfag ifølge den nye PISA-rapport, hvor næsten hver tredje 15-årige har svært ved at klare sig i samfundet. #PISA2025 #danskeskole #uddannelse
Østjyske restauranter nomineret til årets ret
Danske skoleelever opnår historisk dårlige resultater i læsning, matematik og naturfag ifølge den seneste PISA-rapport, hvor næsten hver tredje 15-årige har så lave færdigheder, at de har svært ved at begå sig i samfundet. #PISA2025 #DanskeSkoler #Uddannelse
Uheld i sydgående retning på E45
Danske skoleelever har ifølge den seneste PISA-rapport opnået historisk dårlige resultater i læsning, matematik og naturfag, med næsten hver tredje 15-årige der kæmper med at fungere i samfundet. #PISA2025 #danskeskoleelever #læseproblemer
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt ifølge den nye PISA-rapport, der viser, at næsten hver tredje 15-årige har svært ved at læse og dermed ikke kan begå sig fuldt ud i samfundet. #PISA2025 #DanskeSkoleelever #Uddannelse
Dykker fandt granat: Her bliver den sprængt
Over 16.000 skoleelever fra Østjylland deltager i kampagnen Alle Børn Cykler for at fremme cykling blandt børn, da en ny undersøgelse viser, at 38 procent aldrig eller næsten aldrig cykler til skole. #AlleBørnCykler #Cykling #Østjylland
Trafikken presset efter brand på central vej
Danida har givet 200.000 kr. til at danske skoleelever fra 7-10 klasse kan oplyses om transkønnedes vilkår i Indien. Formålet er i følge projektet at "eleverne får en nuanceret forståelse i forhold til køn, seksualitet, trivsel rettigheder og samfund". Læringsmaterialet til de danske skoleelever består bl.a. af en kort dokumentarfilm med en transkønnet inder. Filmen er vedhæftet. #Transkønnet #Uddannelse #Rettigheder
Danida har gennem OpEn-puljen givet 150.000 kr. til journalist Helena Fuur Hansen så nogle danske skoleelever i 5.-6. klasse kan få viden om indisk madkultur. Der er et særligt fokus på "kvinders rolle i det unikke Dabbawala-system" og "klimafordelene ved et hjemmelavet vegetarisk måltid". Målet er at give eleverne "færdigheder der efterfølgende gør dem i stand til at handle og tage medansvar for den grønne omstilling gennem madlavning". Er der efterhånden noget man ikke kan få tilskud til, bare så længe man putter noget med kvinder og klima i ansøgningen? #Danida #madkultur #klima
Her på kanalen sætter vi i dag fokus på den såkaldte OpEn-pulje, som er en puljeordning under Danida. I puljen kan NGO'er søge økonomiske tilskud til at lave oplysningskampagner målrettet et dansk publikum. Ja, du hørte rigtigt - en del af udviklingsbistanden bruges faktisk på at oplyse (eller indoktrinere) danskerne i henhold til FN's verdensmål. Formålet er naturligvis at præge og påvirke danskernes holdninger og sædvaner, så de bliver mere rettet efter den globalistiske verdensorden. Vi får blandt andet set på barnevognsmarcher for danske mødre, brætsspilsforløb for danske efterskoleelever, og et vidensforløb for danske skoleelever om indisk madkultur. Stay tuned! #Danida #Udviklingsbistand #Verdensmål
