Search

Mette Frederiksen kom i dag med et stjernegodt argument for at indføre differentieret moms. "Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også lave differentieret moms." Der er bare ét problem. Det var ikke Folketinget, der sendte Saturn V mod Månen og landede mennesker deroppe. Det var NASA. Folketinget har til gengæld stået i spidsen for en lang række mere eller mindre skandaleramte it-projekter: EFI - inddrivelsessystemet, der kostede milliarder af skattekroner og til sidst måtte opgives. Ejendomsvurderingerne - et system, der stadig ikke fungerer efter hensigten, og hvor budgettet er sprunget i luften med over 5.000 procent. Amanda - Arbejdsformidlingens it-system, der blev synonym med offentligt it-kaos og endte med at koste langt mere end planlagt. Og til sidst blev helt droppet. POL-SAS - politiets store it-projekt, der efter mange års arbejde og hundredvis af millioner kroner blev droppet. Og listen kan blive meget, meget længere. Så nej. Det gode argument for at bruge 17,4 milliarder kroner på at rode vores enkle momssystem til med forskellige satser er stadig ikke fundet. Differentieret moms er en dyr, bureaukratisk og ineffektiv måde at give danskerne flere penge mellem hænderne på. Vi skal ikke have differentieret moms i Danmark. Hvis politikerne vil give danskerne flere penge mellem hænderne, findes der et væld af bedre - og langt enklere - løsninger. De kunne for eksempel bare sænke skatten på indkomst ved at hæve bundfradraget: https://t.co/zxTHrcGEOy Gør som 7.556 andre danskere. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/uUoBqrmKcI #DifferentieretMoms #Danmark #Skattepolitik

"Det var bare for sjov" Nogenlunde sådan kan man opsummere indrømmelsen fra manden bag profilen Baronessen af Nilen - pressechefen for Folkekirkens Nødhjælp @poulkjar Det var bare et satirisk modspil og et dårligt fritidseventyr - som der åbenbart blev tid til at hygge sig med i hvad der er normal arbejdstid. Flere andre har allerede skrevet om det, bl.a. @NamelessCoder, men meget tyder på der er blevet arbejdet på profilen i arbejdstiden, en arbejdstid som er aflønnet med danske skattekroner. Meget tyder på at man har lavet en profil for at astroturfe den offentlige debat, alt imens man skjulte profilens egentlige identitet - en kæmpestor dansk NGO som modtager hundredvis af millioner skattekroner hvert år. Det er så uetisk som noget kan blive, det er en total mangel på respekt for skatteyderne, og det udviser en arrogance man næsten kun kender fra folk der føler sig hævet over enhver morale. Gennemført pinlig optræden fra hele organisationen, hvor store dele af både ledelse og sekretariat tydeligvis har været med inde over - med al sandsynlighed også den øverste chef for hele NGO'en. Og så er det en god påmindelse om hvorfor de her NGO'er skal defundes. De lever på vores nåde, og udfører et "arbejde" som slet ikke står mål med de mange penge de får. De kan klare sig selv, ligesom alle vi andre gør - og kan de ikke det, så må de lukke og slukke og finde sig noget andet at tjene penge på. Samfundssnyltende parasitter. #NGO #satire #etik

Er det, du laver som Baronessen så at regne som arbejde? Er det i arbejdstiden, du gir den gas? Er det koordineret? Er det ligefrem en opgave du har fået? Hvordan fik I konkret DR-journalisten til at følge en helt ny profil med et par opslag og næsten ingen følgere? Arbejder han aktivt for jeres sag? #arbejde #journalisme #kommunikation

Moderaterne er virkelig kommet ud på et venstreorienteret sidespor. Tag fx den her sag. På det seneste har Berlingske og @oresundsbaron kunnet afsløre, hvad Lars Løkke spilder danskernes skattekroner på ifm. såkaldt "udviklingsbistand". 📌Fx har de spildt 2.200.000 skattekroner på en "barnevognsmarch" i danske gader. 📌De har fyret 800.000 kr. af på en "rap-konkurrence" om biodiversitet "set fra en orangutangs prisme". 📌Og de har klattet 900.000 kr. væk på at aktivistisk undervisning til danske folkeskoleelever om "transkønnede i Indien". Hvad det har at gøre med udviklingsbistand står hen i det uvisse. Og hvordan man kan retfærdiggøre overfor sig selv at tvinge danskere til at betale verdens højeste skatter for at betale for det her pjat og pjank, ved jeg heller ikke. Men her til morgen var jeg i debat på P1, hvor Moderaterne står fast på, at de arbejdende danskere skal punge ud for det her. Jeg påpegede, at pengene måske ville være bedre brugt på kernevelfærd i sundhedssektoren, bedre undervisning i folkeskolen eller bare skattelettelser. Men niks. Moderaterne insisterer på, at det her er vigtigt at bruge penge på. #udviklingsbistand #danskpolitik #skattekroner

Så landede Dineros officielle MCP 🙌 Vores ambition er at automatisere regnskabet så meget som overhovedet muligt direkte i Dinero. Men vi tror også på en fremtid, hvor din AI-assistent ikke bare hjælper dig med regnskabet – den arbejder direkte i det. Derfor lancerer vi i dag Dineros officielle MCP. Den er i BETA og har foreløbigt et begrænset antal funktioner. Men målet er klart: På sigt skal du kunne klare hele dit regnskab gennem din foretrukne AI-klient, hvis det er sådan, du vil arbejde. #regnskab #AI #automation

Her er et glimrende eksempel på, hvordan misinformation spreder sig som en steppebrand. Mellemfolkeligt Samvirke @ActionAidDK kører nu en kampagne baseret på decideret misinformation om, at Israels nationale sikkerhedsminister opfordrer til, at 30-40 vilkårlige palæstinensere skal slås ihjel hver dag i Gaza. Knap 2.000 mennesker har liket opslaget på Instagram indtil nu. Som jeg redegjorde for tidligere på ugen, er det en overlagt løgn. Ministeren gjorde det soleklart i interviewet, at det var terrorister, der skulle slås ihjel – ikke civile. Mellemfolkeligt Samvirke bruger altså nu – på samme måde som Enhedslisten – misinformation til at opfordre til sanktioner mod Israel. Og endnu en gang må jeg bare sige, at vi som medier er vagthunde og derfor selvfølgelig skal oplyse befolkningen, når deres skattekroner går til organisationer, der spreder misinformation. Det er bogstaveligt talt en del af vores arbejde. Så jeg håber, at andre medier vil følge op på denne sag, inden den spreder sig endnu mere. #Misinformation #MediaLiteracy #FactCheck

Venstrefløjen er simpelthen for uredelig. Nu snakker de som om de arbejder for at få skatten ned på mad. Altså dem som beskatter produktion af mad, transport af mad, forbyder, regulerer og bureaukratiserer, afgiftpålægger nær sagt alt i og omkring mad, beskatter elektriciteten til at køle mad, beskatter salgssteder af mad, beskatter sælgere af mad, byrdepålægger, brandbeskatter alle ansatte i alle værdikæder, bestemmer hvornår og hvor mad må sælges, og af hvem, beskatter eventuelle afkast på mad, sander markeder for mad til, beskatter kapital så nye madsælgere har sværere ved at få fodfæste, afgiftspålægger kaffe og chokolade og titusind andre varer. Det er for tykt. Går du op i billigere mad, så fjerner du venstrefløjen fra ligningen. #Politik #Økonomi #Mad

3 af de forfattere som vil optræde på den venstreradikale og kommunistiske bogfestival er Lone Aburas, Jonas Eika og Mads Ananda Lodahl. Tilsammen har de modtaget millioner af kroner i offentlig støtte til deres arbejde - eksempler: ➡️ Lone Aburas - over 1,8 mio. kr. Alene i stipendier og arbejdslegater har Lone Aburas modtaget over 1,8 mio. kr. Dertil kommer yderligerer honorarer i forbindelse med bogudgivelser, forfattermøder og m.m. ➡️ Jonas Eika - over 850.000 kr. Har modtager over 600.000 kr. alene i arbejds- og rejselegater, samt yderligere 250.000 kr. i udgivelsesstøtte. Dertil kommer yderligere honorarer i forbindelse med forfattermøder m.m. ➡️ Mads Ananda Lodahl - over 580.000 kr. Har modtager over 550.000 kr. i arbejds- og rejselegater, 30.000 kr. i udgivelsesstøtte, og der kommer yderligere honorarer i forbindelse med forfattermøder m.m. Som eksemplerne viser, så er de venstreradikale elementer i vores samfund fuldstændig smurt ind i offentlig støtte. De får tilskud til at lave deres arbejde, de får tilskud til at promovere det, de får tilskud til at udbrede det. Og når andre i den venstreradikale sfære ønsker at lave arrangementer med dem, så sker det også på baggrund af offentlige tilskud. Vi bliver simpelthen nødt til at lukke ned for de her pengestrømme fra vores skattekroner og til de venstreradikale miljøer. #OffentligStøtte #Venstreradikal #Forfatterskaber

De venstreorienterede medier - altså journalistklassen som sådan - er forståeligt vrede over, at BT fremhæver en borgerjournalist som @oresundsbaron, fordi han jo har gjort det arbejde, de venstreorienterede journalister ikke vil gøre. TV2News-indslaget er et afslørende følelsesudbrud fra forsmåede mænd, der bliver presset, bare fordi en enkelt person og et enkelt medie, BT, påpeger noget borgerligt. Husk på, at Baronen ikke selv er kilden. Han er blot formidler. De venstreorienterede mediemænds vrede over formidlingen skyldes ikke omsorg for journalistik som fag, det burde være indlysende. Nej, det skyldes desperation over, at det er så let at vise, at de ikke selv lever op til journalistikkens vigtigste opgave, nemlig at afdække sandheden, også når den er ideologisk ubekvem for det reporterende. Indslaget er også et forsøg på at forskyde opmærksomheden væk fra dét. @JoachimBOlsen er fremragende her. Igen. Godt med et maskulint modspil til de performativt forargede hattedamer i studiet. #journalistik #mediekritik #borgerjournalisme

Kritikken bliver ved med at hagle ned over regeringens moms-fidus I dagens Jyllands-Posten afsløres det, at man flere steder internt i regeringen overvejer at reducere forslaget. For nogle dage siden kom Martin Lidegaard for skade at sige “hvis vi havde 90 mandater, havde vi nok skruet det anderledes sammen”. Forståeligt nok. For det ér et grotesk dumt forslag. 📍Det er det suverænt dyreste forslag i regeringsgrundlaget. 📍Differentieret moms vil ikke engang nødvendigvis føre til lavere priser. 📍Alle kongerigets uvildige økonomer advarer mod det. Men fordi Lars Løkke har gjort sig selv og regeringen afhængig af de økonomiske analfabeter i Enhedslisten, lader det til alligevel at blive gennemført. Hvad blev der af at holde yderfløjene uden for indflydelse, Løkke? Det her er respektløst overfor alle de arbejdende danskere, der skal tvinges til at betale for det her. Og det er ikke mindst respektløst overfor de danskere, der er presset af høje fødevarepriser, som vi kunne have hjulpet med et initiativ, der faktisk ville gøre en forskel; Nemlig ved i første omgang bare at lade dem beholde langt flere af deres egne penge. #politics #Danmark #moms

Hermed segmentet fra dagens PRESSELOGEN hvor @JoachimBOlsen forsvarer brugen af @oresundsbaron som anonym kilde. Debatten gik heftigt for sig, men kort opsummeret insisterede Joachim på at man skulle kreditere folk for deres arbejde og at det var ligegyldigt om vedkommende hed Mogens eller Karen Imens @Knud_brix, Amalie Kestler og Nikolaj Sommer var meget mere optaget af Baronens navn og om Joachim egentlig var kritisk nok i sit interview. Spørger i mig, blev det decideret tåkrummende undervejs… #Presselogén #AnonymeKilder #Mediedebat

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Heldigvis oplever jeg en overraskende stor opbakning i mit arbejde (nok delvist fordi, der er en kraftig selvselektion i hvem der følger mig), men det sker ret tit, at mere familien-danmark orienterede mennesker kommenterer på mine aktiviteter - særligt på Facebook. Det er jeg sådan set rigtigt glad for, for det betyder, at mine opslag og mine videoer når længere ud end the usual suspects. Mine haters er forunderligt ureflekterede og deres indvendinger består oftest af ren mudderkastning. De der overfladisk begrunder kritikken mener "at jeg er gået over stregen", "at jeg er hykler, når jeg går ind for privatliv og samtidig afslører politikeres telefonnumre osv". Det er dog aldrig rigtig lykkes mig for alvor at få kritikerne til at kvalificere, hvorfor jeg ikke må gøre mild modstand mod klare og tydelige statslige overgreb. Min analyse er, at de pågældende simpelthen taler ud fra ren og skær utænkende konformitet - altså at de til enhver tid vil slå ned på folk, der ikke følger strømmen. Det er den slags mennesker, der sandsynligvis ville angive modstandsfolk under krigen. For når jeg engang imellem vil have dem til at forklare, hvorfor man ikke må gøre modstand mod mistankeløs overvågning og udsigten til, at PET uden offentlig grund eller domstolskontrol må iføre folk fodlænker, eller løbende følge med i, hvad du snakker med din læge om, nægter de simpelthen at svare. Jeg er en dummer en, fordi jeg er en dummer en. Konformitet og tanketomhed er virkelig magthavernes bedste venner. #modstand #privatliv #konformitet

Jeg har læst politiets rapportmateriale sammen med min advokat. Det var noget af en oplevelse: - Politiet har ikke skrevet anmelder på sagen. Det er ellers helt normalt at angive - grunden er sandsynligvis, at man vil forhindre mig i at se, at f.eks. Statsministeriet eller/og PET er direkte involveret. - Politiet ventede ca. 20 timer fra anmeldelsen til selve aktionen, men valgte på intet tidspunkt at forsøge st indhente en kendelse. - Politiet nævner i den indledende ransagningsrapport intet som helst om, at se slukkede for strømmen i lejligheden, selv om det er meget tydeligt, at det var planlagt. - Først 12 dage efter aktionen skriver politiet en supplerende rapport om, hvorfor de overhovedet skulle bruge den mængde magt, de gjorde. Nok fordi de så at jeg faktisk havde video fra dørgennembruddet. Noget de efter alt at dømme havde håbet at undgå. - Politiet skriver at det hastede super meget med at få kameraerne pillet ned. Faktisk så meget, at de ikke ved, hvilke kameraer der sad hvor. De skriver ikke HVORFOR det hastede så meget. - Det virker som om, at der mangler rapporter i det udleverede materiale. Blandt andet kan jeg dokumentere, at de har forsøgt at downloade hele min kærestes Google-konto. Det nævnes ikke med et ord. Alt i alt ser det ud som om, at Københavns Politi drømmer om at arbejde i et land uden retsplejelov. Men da der ikke er nogen konsekvenser, når de bryder den, har de jo på en måde fået det, de ønsker. #Politiet #Retssikkerhed #Overvågning

Det er noget pudserløjerligt noget, men i de her dage virker Pelle Dragsted som regeringens åndelige leder. Han er den eneste der forsvarer regeringens måske største politiske projekt: Den differentierede moms på fødevarer. Regeringen vil hæve skatten på danskernes arbejde med 10 mia. kr. om året. Pengene skal bruges på at lave et nyt IT-system i staten i 2028 og sænke momsen på fødevarer. Det advarer de fleste økonomer og eksperter om - det risikerer slet ikke at føre til lavere priser. En vaskeægte moms-fidus, hvor de så sikkert som Amen i kirken hæver skatten på din lønindkomst - og hvor du kun måske får lidt billigere fødevarer retur. Alligevel er det regeringens politik. Det sjove er, at hverken Mette Frederiksen, Lars Løkke eller Martin Lidegaard vil forsvare deres egen politik. Det er faktisk kun Pelle Dragsted og Enhedslisten, der forsvarer regeringens politik og stiller op til interviews. Så tillykke til Pelle. Han er blevet regeringens åndelige leder. Til alle os andre er der ikke så meget at sige tillykke over. #politik #moms #økonomi

Venstreekstreme medier har modtaget millioner af kroner i mediestøtte - Part 1 Det venstreekstreme medie 'Arbejderen' har siden 2014 modtaget over 11,5 mio. kr. i mediestøtte fra den danske stat. Mediet ejes og drives af det Kommunistiske Parti, og har flere gange gjort sig bemærket med ekstreme, voldsforherligende og terrorstøttende udgivelser. Det satte @Mikkel_Bjorn faktisk fokus på i et spørgsmål til den daværende kulturminister Jakob Engel tilbage i 2014. Bl.a. fremgår det at mediet har lagt spalteplads til en fælleserklæring fra Hamas, PFLP og flere andre terrorgrupper som er på både EU's og USA's terrorlister. At kommunistiske medier der fremmer budskaber fra terrorister kan modtage mediestøtte i Danmark er fuldkommen absurd. At vi som danske skatteydere er tvunget til at betale for mediestøtten til ekstremister gør kun det hele endnu mere absurd. #Mediestøtte #Venstreekstremisme #Danmark

Overvej lige det her. Differentieret moms svarer til hele regningen for udbetaling af SU til samtlige 250.000 studerende på de videregående uddannelser. For de her penge kunne vi have givet en typisk arbejderfamilie 11.000 kr. i hånden om året. Det er det det suverænt dyreste forslag i regeringsgrundlag. Alle landets uvildige økonomer advarer mod det. Og den økonomiske overvismand har endda sagt, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". Men Jakob Engel-Schmidt mener, at: »Danskerne, eksperterne og oppositionen må vænne sig til, at de har fået en minister, som kæmper for billigere mad og mere økonomisk overskud hos familierne.« 🤡 Og derfor insisterer han på at gennemføre galskaben alligevel. #Økonomi #Politik #Uddannelse