En lille detalje, venstrefløjen ikke taler om: Det var ikke Det Danske Folks optog, der blev mødt af politiets knipler. Ved afslutningen, da jeg takkede politiet for deres indsats og beskyttelse, fik jeg et tak tilbage for vores gode opførsel og en god afvikling af vores demo. Lad os så tage en video til fra optoget. Hov, den bestod af børn, familier og helt almindelige borgere, igen. #dkmedier #dkpol #dkpol #demonstration #samfund
Prøv at tjek de her fjolsers posthistorik - man mærker desperationen, nu hvor de er fornemmer der kommer en konsekvens. Find dem i det citerede tweet. Så skal vi ikke lige tage den én gang for dem alle, så de er helt med på hvad ulovligheden består i? 1⃣ Den indledende doxxing Den første doxxing kom fra en anonym profil, og indeholdt mit fulde navn. I den forbindelse vil jeg henvise til at mit navn er under navne- og adressebeskyttelse, og at det er ulovligt at dele navne med offentligheden som er under denne beskyttelse jf. § 264 d. Særligt skærpende bliver det af at den indledende doxxing og indeholder opfordring om at "internettet gør jeres ting". Der skal altså graves ting frem, navnet skal deles, alle skal vide hvem jeg er - og med hvilket formål? Det er en klar opfordring til chikane og intimidering, og er klart ulovligt. Doxxingen blev delt igen og igen fra samme anonyme profil. 2⃣ Andre tilslutter sig doxxingen Ret hurtigt begynder andre profiler, både offentlige og anonyme at deltage i doxxingen. I nogle tilfælde ved at dele det originale opslag, i andre tilfælde ved at gengive mit navn i opslag og kommentarer rundt om på X - inklusiv i mine kommentarspor. Dermed delagtiggør de sig i doxxingen, chikanen og intimideringen som beskrevet i punkt 1. I min anmeldelse er 11 personer indtil videre anmeldt for doxxing af forskellig grad - flere vil med stor sandsynlighed komme til. 3⃣ Adresse deles I mindst 4 tilfælde er min adresse blevet delt (eller det som er en adresse min tidligere virksomhed var tilknyttet for 2,5 år siden). I ét tilfælde var der tale om den præcise adresse; vejnavn, opgangsnummer, etage og dør. I to andre tilfælde blev mit vejnavn delt og koblet op på min tidligere virksomhed - hvorfra det ville være nemt at finde de resterende oplysninger. I ét tilfælde blev kun mit vejnavn nævnt. At dele en adresse (uagtet om der er tale om den korrekte eller ej) når den er under navne- og adressebeskyttelse er selvsagt også ulovligt. 4⃣ Billede bliver taget af adresse og delt I et tilfælde fandt en tosse på at tage ud på den adresse der var blevet delt, tage et billede, og lægge det op på X. Her er der ikke længere tale om "almen doxxing", men derimod om grov doxxing, chikane og stalking. Igen må jeg også henvise til den skærpende omstændighed om adressebeskyttelse som beskrevet i punkt 3, samt til § 264 d. ---------------------- Selvfølgelig forsøger de venstreradikale doxxere at forsvare deres handlinger med at "Baronen er ond", "han fortjerner det", og "jeg delte bare noget andre havde delt før mig". I deres verden er kriminel adfærd helt retfærdigt, for det er jo dem som er "de gode", det er os andre som er "de onde", og derfor bekæmper de jo bare "det onde". Det er skøre og syge mennesker. #Doxxing #Chikane #Intimidation
Jeg siger det som iraner: Kommer du til Danmark som iraner, får politisk asyl, og støtter samtidig det regime, du hævdede at have brug for beskyttelse imod, så mener jeg ikke, du skal være i Danmark. Går du på danske gader med regimets flag, støtter regimet offentligt og stemmer ved regimets såkaldte præsidentvalg på ambassaden, så rejser det et helt legitimt spørgsmål om dit asylgrundlag. Det gør mig åbenbart til racist. #dkpol #dkmedier #asyl #yttrandefrihed #politiskdiskurs
Two small kittens were abandoned in a transport box near Beder, but fortunately, they were found in time and rescued by the Animal Protection, which emphasizes that dumping is never a solution and urges owners of unwanted pets to contact shelters or cat homes for help. (translated)
“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT
Skal man grine eller græde? DF stemte imod 160 % budgetforøgelse til beskyttelse af EU's ydre grænser I disse dage er Morten Messerschmidt gået i selvsving på de sociale medier med krav om en hasteindkaldt debat om Europas ydre grænser. Han mener, at regeringen tøver, mens han selv puster sig op som en stor mand, der viser handlekraft. Sandheden er dog en helt anden. For faktisk modarbejder Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti en styrket EU-indsats for at beskytte de ydre grænser. Før sommerferien deltog jeg i et møde i Europaudvalget, hvor vi stemte om et nyt oplæg fra Europa-Kommissionen, der vil sikre en budgetforøgelse på 160 % til beskyttelse af EU's ydre grænser. Forslagets formål var klart: EU skal hurtigt og effektivt kunne reagere, f.eks. på hybride trusler, hvor migration anvendes som politisk pressionsmiddel. En værdig sag, ville jeg mene. Men ikke Dansk Folkeparti. De stemte imod. For sandheden er nemlig den, at Dansk Folkeparti slet ikke er interesseret i at finde rigtige europæiske løsninger på rigtige europæiske problemer. De vil meget hellere sidde med armene over kors og se lortet falder fra hinanden, for så bagefter at poste forargede opslag på de sociale medier, hvor de gør det klart, at alle andre er idioter. #EU #Migration #Politik
Kan man være borgerlig og feminist? Nej. Det kan man ikke. Feminisme er venstreorienteret identitetspolitik, som er skåret over en marxistisk skabelon, hvor man har en kategori af undertrykkere - altså mænd - og en kategori af undertrykte - altså kvinder. Så nej. Feminisme hører ikke til i borgerligheden, som handler om at drage omsorg for den borgerlige orden, derunder de to køns forskellighed. Men også ægteskabet, beskyttelse af børnene, forpligtelsen overfor fællesskabet, og selvopofrelsen som ér moderskabets og det feminines essens. Når feminisme er krøbet ind i den liberale borgerlighed, så skyldes det, at liberalismen grundlæggende er progressiv, og at kun den del af liberalismen, der anerkender konservatismens primat, hører til på højre side af den politiske akse. #feminisme #borgerlighed #politiskdebat
Mine tanker om den igangværende situation med Baronens undersøgelse af ulandsbistanden og etablissementets og især venstrefløjens mærkværdige opførsel. For det første: det er pinligt klart for enhver, at kritikerne - uden én eneste undtagelse så vidt jeg har kunnet erfare - er gået direkte efter personen og 100% har ignoreret sagerne, der bringes op. Man skyder budbringeren og nægter at forholde sig til budskabet. Som indskudt bemærkning ville de antageligt også være gået direkte efter manden, hvis det var en navngiven person (jeg selv fx) der havde brugt tiden på at undersøge og formidle det vanvittige frås med vores skattepenge. Men... det er, må man forstå, et kæmpestort problem at en anonym tipper udpeger 100% offentligt tilgængelige dokumenter. Fordi tipperen er anonym, så er der ingen grund til at se på dokumentationen. Selvom dokumentationen i mange tilfælde stammer direkte fra Udenrigsministeriet. Dokumentationen er på magisk vis besudlet og urørlig, fordi budbringeren metaforisk lugter og er beskidt. Det mener disse mennesker, samtidig med at de åbenbart ikke har noget problem med at både DR og TV2 (og formoder jeg, samtlige andre medier) ikke alene har og reklamerer for muligheden for at fuldt anonyme *kilder* kan henvende sig under fuld anonymitet... de giver også direkte instrukser til, hvordan de anonyme kilder (whistleblowers) i hemmelighed og anonymt kan uploade hemmelige dokumenter fra deres arbejdsplads uden at afsløre sig selv. Derefter kan medierne løbe videre med deres historier, uden at det affærdiger nogen kritik fra etablissement og venstrefløj. Anonyme tips er tilmed så centrale i Danmark, at vi ligefrem har lovgivning der beskytter de anonyme tippere imod repressalier osv. Altså: ansatte kan anonymt uploade hemmeligt materiale til medierne og er beskyttet under lov fra arbejdspladsernes repressalier. Kort sagt: havde Baronen valgt at bruge *denne* ordning istedet, og havde han delt hemmelige dokumenter istedet for offentlige, så ville han have nydt mediernes og domstolenes ihærdige beskyttelse. Få det til at give mening. HVIS de her personer reelt mente at anonyme tips er så stort et problem, er her en kort liste over historier de logisk set også må mene aldrig skulle have været fremme - og dette er blot historier, som DR har rapporteret om! 1. Panana-papirerne. Det store læk om skattely kom fra en anonym person, og blev hæftigt rapporteret af både DR og Politiken. 2. CumEx skandalen, "Mændende der plyndrede Europa". Her har DR tilmed en maskeret anonym person på skærmen. 3. Operation Dunhammer, FE/NSA-spionskandalen hvor amerikanske NSA spionerede på danskere og andre europæere via de danske internetkabler. Her brugte DR hele 9 (!!) fuldt anonyme kilder. 4. Pandora-sagen, hvor DR, Berlingske og Politiken ikke havde noget problem med at rapportere på baggrund af lækkede dokumenter (og ledte til offentlige undersøgelser i adskillige EU-lande). 5. Musikbranche-sexisme; en række historier hvor DR rapporterede om grænseoverskridende adfærd og brugte mindst tre fuldstændig anonyme "vidner" som kilde. Så det er ret tydeligt at hverken etablissement eller venstrefløj har et reelt problem med anonyme kilder. De har et problem med DENNE anonyme kilde og det mål han har udset sig. Det næste mærkværdige er en gengående reaktion. Mange har sagt noget i retning af "generelt synes jeg ulandshjælp er en god ting" eller "men dette projekt var en god ting". Det er en meget besynderlig måde at ikke-forholde sig til sagen. Man siger grundlæggende: Min *generelle* holdning til X gør at man ikke behøver se på *detaljerne* i X - og/eller fordi X gjorde denne gode ting, må vi uden protest acceptere denne dårlige ting X også gjorde. Det her er blevet sagt af lægpersoner såvel som journalister (der jo formelt har som *job* at grave i detaljerne...) og undervisere (der jo formelt har som *job* at lære ANDRE hvordan man laver research...). Og det demonstrerer en villig blindhed; en kritikløs accept hvor man nægter at tage stilling til konkrete detaljer, fordi man overordnet set mener den ting der beskrives er god og rigtig. Hvor er deres professionelle stolthed blevet af? Og så er der den helt grelle kategori: protesterne fra selve de folk, der nyder godt af det her projektmageri og de mange, mange millioner der deles ud. Altså, selvfølgelig protesterer de. Det ville jeg nok også gøre, hvis mit job var under dokumenteret anklage for at være redundant og snyltende. Men det uforståelige er deres besynderlige forsøg på forsvar: Man påstår hårdnakket, at netop *denne* persons løn jo kommer fra "private fonde" (det er den mest brugte påstand). Underforstået altså, at: 1. Der er lufttætte skodder i organisationen mellem de midler organisationen dokumentérbart modtager direkte eller indirekte fra staten på den ene side, og lønninger på den anden side, og: 2. Personens stilling ville stadig eksistere uanset om organisationen fx kun havde 40% af sit nuværende budget på de "private fondes" nåde. Jeg tror ikke et sekund på bare én af de to påstande. Men det allerværste af alt det her er, at man helt åbenlyst bruger "Baronen er anonym!" som sin eneste undskyldning for slet ikke at forholde sig til dokumentationen, der i øvrigt er 100% offentlig og kunne være fundet af enhver journalist - hvis de gad gøre deres arbejde, istedet for at sidde på SoMe og copy-paste fra folk som Baronen, der gør deres arbejde for dem. Ikke EN ENESTE af dem har taget udfordringen og minutiøst gået igennem sagerne og forklaret i detaljer, hvorfor netop disse projekter er konstruktive og frugtbare. Man bruger ALLE tricks i bogen for at undgå det. Så ikke alene afslører Baronen dokumentationen for det vanvittige frås og bias der foregår i ulandsbistanden - han afslører på samme tid alle de personer, der nægter at forholde sig til essensen. Han afslører deres bias, deres villige blindhed, deres hykleri og i flere tilfælde deres direkte økonomiske interesse i, at fråsen fortsætter ufortrødent. Afsluttende konstatering: hvor f.... er højrefløjspartierne i det her? Er det bare en politisk enstemmigt vedtaget realitet, at ulandsbistanden ikke må påtales og absolut ikke må røres ved? Jeg har set TO politikere omtale afsløringerne. TO. Resten er stille som graven, på trods af at de har ferie fra Folketinget og burde have alverdens tid til netop at formulere politik. #ulandsbistand #politiskdebat #anonymtipp
EUs totale svigt er komplet. Ingen er i tvivl om, at EU i de seneste år er faldet faretruende langt bagud på konkurrencevne, teknologi og innovationsgrad. Det har stillet os i en skrøbelig og udsat geopolitisk situation. Hidtil har vi kunne retfærdiggøre dette med argumenter som: “Jamen EU fokusere på andre og vigtigere ting: Demokrati, borgernes rettigheder og beskyttelse af privatlivet” Men nu er det argument smulret. I sidste uge indførte EU den berygtede og højt kritiserede masseovervågningslov Chatkontrol 1. Det skete via lyssky og anti-demokratiske metoder. Loven er kritiseret fra begge fløje og er ofte sammenlignet med love man ser i autokratier. 🚨Et EU, der håner sit oprindelige ideal🚨 Vi står altså nu tilbage med et EU, der har kvalt vores konkurrenceevne med reguleringer, og som samtidig via dybt anti-demokratiske metoder indfører store indgreb i vores privatliv. Det vi er vidne til at er så groft og hyklerisk, at det er svært at finde ord for. Vi snakker fx stolt om GDPR-loven. Loven, der forsvarer vores privatliv mod big tech. Men chatkontrol-loven presser nu selv samme big tech til bogstavelig talt at scanne vores privatbeskeder. Ingenting kan mere retfærdiggøre den udvikling vi ser. Jeg har i stort set hele mit liv været fortaler for EU. Tanken om et stærkt og samlet EU har altid været tiltalende. Men i de seneste år har EU bevæget sig i en mørk retning. Jeg er dybt bekymret for den glidebane, EU nu står på. #EU #Demokrati #Privatliv
🚨I morgen klokken 12.00 bliver en forlængelse af EU’s Chat Control 1.0 med al sandsynlighed stemt igennem! Hvor er mediernes dækning af det her? Chat Control 1.0 var en midlertidig undtagelse til ePrivacy-direktivet, som bygger på et grundlæggende princip: Din digitale kommunikation er fortrolig og bør ikke overvåges uden et klart retligt grundlag og en konkret begrundelse. Man kan således sige, at Chat Control 1.0 egentlig underminerede hele formålet med direktivet. Ikke desto mindre har undtagelsen givet tech-giganter mulighed for frivilligt at scanne brugernes private beskeder og billeder for at opdage materiale relateret til seksuelt misbrug af børn. Chat Control 1.0 udløb den 4. april 2026, og forsøges derfor nu at blive genindført som en midlertidig ordning, indtil man har fået den permanente ordning, Chat Control 2.0, igennem. I praksis er Chat Control overvågning og kontrol forklædt som beskyttelse af børn. Og ingen er jo imod beskyttelsen af børn. Tværtimod. Og derfor er det ret smart at bruge børn som en bekvem undskyldning. For at fange de skyldige vælger man at fjerne privatlivet for de uskyldige. Man vil i princippet overvåge hele befolkningen uden begrundet mistanke og uden dommerkendelse. Det er ikke rimeligt eller proportionalt. Det er vist nok også på kant med vores grundlov. Det var som sagt oprindeligt planen, at den midlertidige ordning skulle erstattes af det permanente og langt mere vidtgående lovforslag, Chat Control 2.0. Det permanente forslag er ligeledes blevet afvist igen og igen. Man forsøgte derfor at forlænge den gamle og midlertidige ordning. Men også det stemte Parlamentet imod i marts. Men det nægter man at acceptere. Derfor bruger man en sjældent anvendt mulighed for at få hastebehandlet forslaget, så Chat Control 1.0 kan genopstå. Men det er bare det, at hastebehandling egentlig kun må bruges ved nye forslag og ikke forslag, der allerede er behandlet. Så egentlig er det imod Parlamentets egne regler at indkalde til en hastebehandling, som det er gjort her. Men den egentlige finte med hasteforslaget er, at det kun kan stoppes, hvis et absolut flertal fysisk stemmer imod. Det vil sige, at 361 af Parlamentets 720 medlemmer fysisk skal møde op og trykke på den røde knap. Udeblivelse tæller i praksis som et JA. Derfor er det ret belejligt at fremsætte hasteforslaget på den sidste dag, inden Parlamentet går på officiel sommerferie. En del MEP’er er nemlig allerede rejst hjem for at holde ferie. Det er en meget lurvet taktik at bruge og viser implicit, at EU ikke er demokratisk. Man tager ikke et nej for et nej. Man fortsætter, indtil man får sin vilje. Hvis forlængelsen stemmes igennem i morgen kl. 12:00, genopstår Chat Control 1.0. Tech-giganterne kan igen scanne din private kommunikation, alt imens magtkampen for at gøre overvågningen obligatorisk med Chat Control 2.0 fortsætter i kulissen. Som nævnt, så stopper bureaukraterne jo ikke, før de får deres vilje. Hvor er medierne som sagt? #ChatControl #Privatliv #Overvågning
”Der har sneget sig en holdning ind blandt medarbejderne i Skattestyrelsen, hvor man mener, at det at være erhvervsdrivende er lige på kanten af loven”. Sådan siger skatterådgiver Christian Kirkman-møller i podcasten Borgerlig Tabloid. Denne holdning har ført til, at Skattestyrelsen pålægger private konsulenter dobbeltbeskatning, så de ender med at skulle betale 110 procent i skat af deres indkomst, som det skete for Jacob Thorngaard, som Møller er rådgiver for. Ifølge Møller har Skattestyrelsen de seneste ti år skærpet denne urimelige praksis, så den har ramt måske op til 1.000 skatteborgere med selvstændig konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen ser på arbejdets karakter og afgør, at skatteborgeren i virkeligheden var lønmodtager og derfor "rette indkomstmodtager" af konsulenthonoraret. Helt vanvittigt er Skattestyrelsens næste træk. Den beskatter de samme penge på ny som personlig lønindkomst – uden at tilbagebetale den selskabs- og personskat, skatteborgeren allerede har betalt. Resultatet bliver en effektiv skat på 110 pct. eller højere. I podcasten kommer der nye forhold frem om Thorngaards sag, som får Skattestyrelsens adfærd til at fremstå endnu mere urimelig. Thorngaard og hans rådgiver har fx fremlagt bevis for, at det slet ikke havde været muligt for Thorngaard at blive ansat som lønmodtager hos sin kunde, som har regler for, at de slet ikke ansætter medarbejdere til de opgaver, Thorngaard udførte. Det har Skattestyrelsen bare ignoreret. Hvorfor opfører Skattestyrelsen sig på den måde overfor skatteborgerne? Ifølge Christian K. Møller har styrelsen udviklet sig til: ”en provenudreven koncern. Og det vil sige, at man kører efter at maximere skatteindtægterne hellere end at kigge på rimelighed og på ikke at invalidere folk”. Invalidere? Ja, desværre er udtrykket dækkende. Jacob Thorngaard måtte tømme sin pension og låne en million i banken for at betale sin skattegæld. Han havde planlagt at gå på pension om fem år. Det har han ikke råd til nu. Politikerne har kendt til dette problem i mindst 10 år. Ifølge Christian K. Møller ville det tage en dygtig skattejurist 24 timer at formulere en lovændring, der fastholder ordnede forhold på området, men fjerner urimelighederne. Jeg opfordrer alle til at lytte til hele podcasten – man bliver både vred og ked af, at vi er kommet dertil i Danmark. Link i kommentarsporet. Fødevare-checks og andet gøgl kan politikerne finde ud af at indføre ved hastelovgivning på ingen tid – mens beskyttelse af skatteborgerne imod overgreb, som dét Skattestyrelsen har udsat Thorngaard for, lader vente på sig – i årevis. Ud over ny lovgivning på en række områder, der beskytter skatteborgerne. er der brug for en kulturændring hos skattemyndighederne. Rimelighed og retfærdighed skal sættes over provenu. Borgeren skal sættes over systemet. Erhvervslivet skal ses som kilden til vores velstand - og behandles derefter: med respekt og nænsomhed. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Erhvervsliv #Retfærdighed
Lige nu kører der en debat på RadioIIII, hvor Kashif Ahmad forsvarer koranloven og råber: "Giv mig nogle gode argumenter for, hvorfor det skal tillades?" og "Hvilke værdier skal fremmes ved at tillade koranafbrænding?" Jeg kan næsten ikke være i min midaldrende og streptokokhærgede krop (ja, det går bedre, tak), når jeg hører den idiotiske traver, fordi den er udtryk for en pervers forståelse af ytringsfriheden: En eller anden random dude mener, at han da sørme egenhændigt og snildt kan definere, hvad der er konstruktive politiske ytringer – selv om pointen med ytringsfriheden netop er at skabe et samfund, hvor dette afgøres gennem offentlig debat og ikke ved statslige forbud. Hør her: Jeg kan komme med en milliard eksempler på ytringer, som jeg ikke synes bidrager konstruktivt til noget som helst, og som repræsenterer værdier, jeg ikke sympatiserer med. Heriblandt et utroligt stort antal af Politikens ledere, næsten alt, hvad folk fra Frie Grønne og Enhedslisten siger, og meget, meget andet i den offentlige debat. Men pointen er jo ikke, at jeg eller andre i yderste konsekvens skal bruge statens voldsmonopol til at lukke munden på folk, som vi ikke synes ytrer sig på måder, vi kan lide eller sympatiserer med. Hvis ikke ytringsfriheden indebærer retten til NETOP at sige ting, som andre finder krænkende, og gøre det på måder, som andre heller ikke kan lide, så er den netop ikke meningsfuld. Retten til at sige "Ih, dejligt vejr i dag" behøver ingen beskyttelse. Det gør derimod ytringer, som nogen finder helt fucked up, værdimæssigt afsporede, grove osv. Det er netop i de tilfælde, at ytringsfriheden er nødvendig. Det perverse ved koranloven er, at dens tilhængere på en eller anden måde altid fremstiller det som et stort problem, at folk render rundt og ødelægger deres egne bøger. Det er det naturligvis ikke. Det kan voksne mennesker bare ignorere, præcis som stort set alle dagligt ignorerer alle mulige mærkelige demonstrationer på slots- og rådhuspladser. Og hvis det ikke er nok, kan de skrive en kronik om, hvorfor de synes, det er åndssvagt. Nej, problemet er, at islamister, terrorister og diktaturstater, der hænger folk i kraner, truer med terror og vold. Men for tilhængerne af koranloven er svaret på dette så bare at kriminalisere ofrene for disse trusler og denne vold og give dem, der fremsætter truslerne, deres vilje. Jeg gentager: En grundlæggende pervers logik. #ytringsfrihed #offentligdebat #demokrati
Det krænker min retsfølelse, at man kan voldtage, blufærdighedskrænke, stalke og groome mindreårige og kun få 2,5 års fængsel. Til sammenligning vedtog SVM-regeringen i 2023 en lov, der giver op til to års fængsel, hvis man brænder den forkerte bog. https://t.co/59QxIzzbpb #retfærdighed #lovgivning #beskyttelse
