HØJESTERET HAR TALT Den 4. september sad jeg i Højesteret og fulgte sagen om en arabisk kvinde, der havde snydt sig til dansk indfødsret i 2015. I 2013 havde hun i ansøgningsskemaet nemlig afgivet en tro- og loveerklæring på, at hun ikke havde begået kriminelle forhold. I 2016 blev hun og ægtefællen imidlertid sigtet for at have udøvet grov vold mod sin på tidspunktet 4 årige datter. I 2017 blev hun og ægtefællen dømt for volden mod datteren. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold og dermed afgav en falsk erklæring til myndighederne. Spørgsmålet for Højesteret var, om frakendelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Højesteret har i dag stadfæstet, at hun frakendes sin danske indfødsret. Det glæder mig. Dommen er rigtig. Men efter min opfattelse bør loven ændres. Hvis en ansøger ikke opfyldte betingelserne, da Folketinget vedtog loven om indfødsret, bør indfødsretten anses for aldrig at være gyldigt erhvervet. Nullitet fra begyndelsen, ex tunc. Det bør skrives klart ind i indfødsretsloven og kommende love om indfødsrets meddelelse, så forventnings- og indrettelseshensyn ikke kan bruges til at fastholde en indfødsret opnået på et urigtigt grundlag. For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det er alene Folketinget, der efter grundlovens § 44, stk. 1, bestemmer, hvem der kan opnå dansk indfødsret. Sprogkravet og indfødsretsprøven bør samtidig skærpes markant. Ved min overværing af sagen i retten undrede jeg mig meget over, hvordan hun kunne opfylde sprogkravet og bestå indfødsretsprøven, når en arabisk tolk måtte oversætte hele retsmødet for hende. Højesteret bemærker da også i dommen, at hun kun forstår og taler dansk i meget begrænset omfang. For hvis hun efter 27 år i Danmark ikke kan begå sig på dansk, hvordan kunne hun så opfylde kravene for 12 år siden. Måske er der givet dispensation. Det mangler jeg fortsat svar på. Og det leder mig hen til, at det bør være sådan, at ansøgernes identitet kontrolleres biometrisk ved deltagelse i prøven, så myndighederne senere kan kontrollere, om den, der tog prøven, er den samme som den, der får udstedt et dansk pas. Men altså, vi bør bare lade være med at massedele vores indfødsret ud som bolsjer. Jeg minder om, at der pt. er over 19.000 ansøgninger om dansk indfødsret. Det er hovedrystende. #Indfødsret #Danmark #Rettigheder

